Bogtyven af Markus Zusak

Denne bog er en fantastisk bog. Dog en tyk bog, en dejlig tyk bog, men en bog man græder af, hvis man er alene. Det er svært at forklare denne bog - den er dejlig.

Den handler om nazityskland. Den handler om en pige, som har set sin bror dø. Den handler om papa, som maler og lærer den lille pige at læse og skrive. Den handler om døden. Den handler om jøder. Den handler om denne lille fattiggade. Den handler om Rudy, der hjælper lille Liesel igennem. Den handler om mama, som bander på tysk. Den handler om Liesel, som finder trøst i bøger. Den handler om Liesels mareridt. Den handler om Rudy, som blot vil have et enkelt kys af Liesel. Den handler om sorg. Den handler om venskab, om kærlighed, mareridt, død. Den handler om så meget. Jeg får næsten tårer i øjenkrogene, når jeg skriver dette her.

Dette er en fantastisk bog. Læs den, jeg håber du får tårer i øjnene.

Denne bog kan anbefales - tårevædet.

Forfatningen - Gemma Malley

Titel: Forfatningen
Forfatter: Gemma Malley
Originalsprog: Engelsk
Original titel: The Declaration
Sider: 264
Forlag: Politikens Forlag
Person: Dagbogs indlæg i 1.-person, resten i 3.-person
Emner: Fremtiden, Evigt liv, identitet

Mit navn er Anna, og jeg burde ikke være her

Anna er et Overskud. Anna er en skændsel. Anna er én af dem, der er uden for samfundet, én af dem, der snylter på resten af menneskeligheden. Forfatningen har bestemt, at for at undgå overbefolkning, så må man afmelde sig Langtlivsstoffet for at få et Lovligt barn. Dem der overtræder dette, bliver forældre til Overskud og bliver smidt i fængsel, når det bliver opdaget. Overskudene bliver anbragt på overskudshjem, hvor de kan lære at blive Til Gavn for det samfund, de for at vide, at de har snydt sig ind i. Anna vil meget gerne indrette sig, og være Til Gavn, men al ting bliver en smule mere kompliceret, da et nyt Overskud, Peter, dukker op. Han er alt for gammel til at lade sig manipulere på samme måde, som dem der har været der siden de var små. Peter skaber uro omkring sig, især i Anna, som han lader til´at være særligt interesseret i. Har Peter ret, er det hele forskruet? Eller er Peter bare et Overskud, der ikke kender sin plads endnu?

En meget tankevækkende bog, der vinkler evigt liv på en ny og skræmmende måde. Måske kan teknologi løse mange af vores problemer, men kan det ikke også skabe nogle i sig selv? Og ville evigt liv virkelig være så godt? Er det ikke netop døden, der gør livet værdifuldt? Det er bare nogle af de mange tanker og spørgsmål, der sættes i gang som man læser sig igennem de dystre sider af Forfatningen. En klart anbefalelsesværdig bog!

Døde piger lyver ikke - Jay Asher

Titel: Døde piger lyver ikke
Sider: 320
Originaltitel: 13 reasons why.
Forlag: Politikens forlag

OBS: Jeg sidder ikke med bogen, derfor får I ikke bagsiden.

Kort om handlingen (Uden spoilers):
Hannah Baker har begået selvmord. Clay modtager en dag nogle mystiske bånd, og da han finder ud af, at det er de 13 mennesker, der har bidraget til Hannahs selvmord, bliver han klar over, at han selv har medvirket. Clay går en hel nat rundt og hører båndene, imens han følger punkterne på et kort, kun de skyldige har fået.

Min mening:
Bogen var trist fra starten. Man vidste, at den ikke ville have en happy ending, da Hannah allerede var død, og bogen bliver bare mere og mere sørgelig, jo mere man læser. Jeg skulle holde mange pauser, da den var så nærgående. Historien var så trist, og hele ideen meget trist, men det var på en god måde, der fik mig til at tænke. Jeg kan godt lide ideen. Den virker så unik, og jeg kan godt lide den måde, Hannah har indspillet dem på. Bogen var ægte, og man sad med så mange følelser, når man læste om Clay, Hannah og de 12 andre. Jeg blev så ked af det på Clays vegne, men også på Hannahs. Jeg kom til at tænke over, hvor meget hver enkelt handling kan ændre alting, og det var nok det mest triste. Hvis bare én af de personer ikke havde gjort det, de gjorde, så ville historien jo være helt anderledes. Bogen skulle tænkes igennem, da jeg var færdig, men det var helt klart det værd.

Kæmpe stor anbefaling herfra.

Lille Lucifer - Bent Haller (minianmeldelse)

Lille Lucifer af Bent Haller.
Sideantallet er på 844 sider.


Lille Lucifer er faktisk bare en almindelig dreng ved navn Ludvig, som har en mor, der er sindssyg. Ludvigs kaldenavn, Lille Lucifer, har han fået fra sin mor. Ludvig er en dreng, som er en værre spillopmager. En nat, da han er hos morfar og mormor, kommer et spøgelse, eller i hvert fald Ludvigs tiptiptip-oldemor. Ludvig får at vide, at han skal gå ud på Grenen til midnat og bag efter gå hen til en kirke - og han skal gøre det, fordi han er udvalgt. I bogen møder Ludvig også pigen Liv, som bliver Ludvigs tro følgesvend. Liv og Ludvig kommer igennem så meget, at de simpelthen bliver uadskillelige.

"- Vil du ikke i seng? spurgte mormor oglukkede albummet.
"Jo, sagde Lille Lucifer, - når man sover keder man sig ikke. Så drømmer man. Har du nogensinde tænkt på det, lille mormor?"

Jeg synes godt om bogen. En bog, hvor tiderne ikke er skilt fra hinanden, så pludselig er Ludvig tilbage i tiden. Der er masser af Danmarkshistorie i, alt muligt om vikingerne; Gorm den Gamle, Jellingestenen. Bogen er virkelig god, den er lige til at græde over.

Bag på bogen står følgende kommentarer -
"En spændene og kontroversiel fortælling for hele familien om Danmark og danskerne."
"Et storværk i den danske populærkultur."
"Årets gave til zapper-generationen."
"Bogen indeholder alle de bedste facetter fra eventyr, spændingsromaner, kriminalromaner og kulturhistorie, hvilket alt sammen blandes til et enestående mesterværk."
- Som man kan se, er bogen meget tilfredsstillende.

Min konklusion er, at bogen er et stort, perfekt mesterværk.

Fortællingen om Kropsrøveren - Anne Rice #2

Titel: Fortællingen om Kropsrøveren

Forfatter: Anne Rice
På dansk ved: Marianne Børch
Antal sider: 548
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår: 1992 (på dansk 2000)


Dette er fjerde bog i Vampyrkrøniken. Endnu en gang følger man Lestat de Lioncourt som hovedperson og jeg-fortæller. Selve bogen starter som sædvanlig med en kort prolog på 8 sider, hvor Lestat fortæller 'lidt' om sig selv. Derefter begynder selve fortællingen. Lestat er på jagt, da han første gang træffer Kropsrøveren, som er usædvanligt snu af en dødelig at være. Kropsrøveren, som forresten hedder Raglan James, bliver ved med at opsøge Lestat, og det står snart klart for den eventyrlystne vampyr, at han kan få sit store ønske opfyldt; at opleve at være menneske og i live endnu en gang. På trods af advarsler fra Louis og Lestats dødelige ven, David Talbot, Talamascaens overhoved, laver Lestat en aftale med Mr. James om en kortere kropsbytning, så Lestat igen kan prøve at være menneske for nogle få dage. Men Raglan har ikke tænkt sig at komme tilbage med Lestats krop. Opsat på at finde Kropsrøveren igen, begiver Lestat sig ud i verden som et menneske. Men i løbet af de 200 år, Lestat har været vampyr, har han helt glemt, hvordan det er at være menneske. Han bliver dødeligt syg af lungebetændelse, og da han endelig kommer til hægterne igen og får fat på David, kan Raglan James være over alle bjerge – med Lestats krop og udødelighed.


Jeg synes, at bogen er meget spændende – især hen mod slutningen, hvor Lestat og David er lige på sporet af Kropsrøveren. Starten er også ret spændende, selv om Lestat bruger meget tid på at forklare ting om sig selv, som man godt i forvejen vidste, hvis man har læst de forrige bøger i serien; Dette virkede dog ikke så irriterende som i f.eks. Harry Potter, da jeg synes, at Lestat har en fantastisk personlighed, som jeg elsker at læse om, især fordi han ikke er den perfekte, lille engel, som ikke kunne finde på at gøre noget forkert – han elsker spænding og regelbrydning! Han er også ret selvglad, hvilket er meget tydeligt, når han fortæller om sig selv, og det efterlader mig hver gang med et lille, overbærende smil på læberne. Den midterste del af bogen kan godt virke lidt tung og kedelig, og det var et stykke, jeg gerne ville skynde mig igennem. Selve sproget er som altid (i de danske versioner) en smule tungt og gammeldags, men jeg synes, at det tilføjer noget godt til oplevelsen ved at læse The Vampire Chronicles, da Lestat jo ikke er fra vores tidsalder.

Afsnittene i bogen er af tilpas længde, og der er benyttet startkomma. Bogen er delt op i to dele, Fortællingen om Kropsrøveren og Når Naturen er Bag Mig. Jeg synes, at markeringen af et nyt afsnit var meget smukkere og langt mere fantasifuldt i Mørkets Fyrste, da siden denne gang blot er omkranset af en firkant. Sidetallene er markeret meget enkelt men stadig flot, efter min mening.


Bøger i serien:
En Vampyrs Bekendelser
Mørkets Fyrste
De Fordømtes Dronning
Fortællingen om Kropsrøveren
Djævelens Discipel
Vampyren Armand
Merrick
Blod og Guld
Blackwood Farm
Blood Canticle

Andre bøger af Anne Rice:
Heksetimen
Lasher
Taltos
Alle Helgeners Fest
Mumien
Knoglernes Tjener

… Og mange flere.

Anne Rice har også udgivet to bøger under pseudonymet Anne Rampling.

Denne anmeldelse er kopieret fra Boggnasker.dk, hvor den har ligget og samlet støv siden d. 18-09-10. (Den er dog stadig skrevet af Sid)

Himmelherren af Kenneth Bøgh Andersen

Titel: Himmelherren

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen

Forlag: Høst & Søn

Udgivelsesår: 2005

Sidetal: 345

Det var det, mor og far altid havde advaret ham i mod.
Alting er ikke historie, Peter. Man må også leve lidt i den virkelige verden. De forstod ikke, at historierne, fantasien var en del af hans virkelighed.
En lidt for stod del, belærte far og mor ham i hans tanker.

Du må passe på, at du en  dag ikke forsvinder helt.

Hvad er fantasi og hvad er virkelighed? Under en frygtelig storm forsvinder grænserne, og Peter ender som hovedperson i den historie, han er ved at skrive, et fantastisk eventyr fyldt med farer og sælsomme væsner.

Men kan man stole på forfatteren?

Jeg indrømmer gerne, at jeg var skeptisk. Nu er Himmelherre jo nærmest en klassiker, og jeg troede da også at den var meget original. Det er den. Jeg havde bare troet, at det ville genere mig. Hvilket det ikke gjorde.
Det er historien om drengen Peter, der en mørk aften ryger ind i sin egen historie og vågner som den violet øjede tyveknægt, som skal redde prinsesse Cora fra en grum skæbne. Det er historien med trolde og spåkoner, og drager og ondskab. Men det gør ikke noget. Måske gør det aldrig noget? Det plejede jeg at tro, men jeg tror nu at tiden er inde til at jeg giver det en chance til. Himmeherren er uhyggeligt velskrevet.

Den var, for mig, ikke en af de bøger, man slet ikke kan lægge fra sig. Det kunne jeg sagtens, og det var ligefør den også var lidt svær at samle op igen. Jeg følte lidt at jeg vidste hvad der ville ske. At jeg så tog fuldstændigt fejl er jo en anden sag. Men lad os bare sige at bogen har en lille krølle, man ikke lige har set komme.

Alt i alt, ikke værst. Helt godt. Den er god.

De Hvide Mænd - Kenneth Bøgh Andersen

Titel: De Hvide Mænd

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen

Forlag: Høst og Søn

Udgivelsesår: 2003

Sidetal: 172

Du er nøjagtig hvad dette samfund behøver.

"Jeg så De Hvide Mænd, da jeg var ude at gå," Siger Edwin og mærker hvordan hun stivner. Hun trækker sig væk fra ham, hvilket er en typisk reaktion, når nogen nævner De Hvide Mænd. Derfor gør man det ikke.
Lykke kigger på ham, lidt forsigtigt. Han ved, at det er mere end tre år siden, hun sidst har set De Hvide Mænd. Det er ikke så tit, man ser dem. Selvom de er overalt, hele tiden på arbejde. De skjuler sig godt i en verden, hvor alting - mure, vægge, tøj, tænder, ja, nogle gange endda himlen - er hvidt.
"Så du dem gøre deres...?"
Han ryster på hovedet.
Edwin Georg Normann. 4271. Hold 122. 5. årgang. Winston Smith Gymnasium. Karaktergennemsnit: 9,6.

For lavt.

Edwin er 21 år, og går netop nu ind i sin eksametid. Sin sidste eksame. Edwin var premiestudent før jul. Ingen var bedre. Han var nøjagtig hvad det samfund behøvede. Men så gik det galt. Hans gennemsnit inden den første eksame er 9.6. Forlavt. Og han må ikke dumpe. For hvis han dumper. Så ved alle kun alt for godt hvad der sker. Så kommer De Hvide Mænd.

I denne verden hersker Suvival of the Fittest. Darwins lov. Den stærkeste overlever. De andre bliver sorteret fra. I denne grå verden gør man som folk siger. Man følger lovene. For ellers...

Danmark i fremtiden?

Kenneth Bøgh kan bare sit kram, ikk? Dog er De Hvide Mænd anderledes end andet jeg hidtil har læst af ham. Science Fiction Dystopia når det er bedst. Andersen har lagt sin humor fra Djævlens lærling på hylden i denne roman der er dødsens advorlig. Fordi det kunne godt ske.

Bogens hovedperson Edwin er måske en smule typisk. Den helt der pludselig opdager at den verden han lever i er helt forkert. Dog gør Kenneth det på en utrolig realistisk måde. Det er ikke sådan at Edwin gør hvad han gør fordi det er "det rigtige" Han handler som et menneske, og er på den måde virkelig levende. Bogen har en filosofisk baggrund, selvom spørgsmålene ikke direkte står der.

Ikke så forfærdelig lang. Let tilgængelig hvis man bare har en smule flaire for at læse under huden på bogen. Jeg kan sige så meget som at de fleste i min klasse synes den er frygtelig. Men jeg elsker den. Jeg mistænker dem for kun at hakke ned på den fordi de er blevet tvunget til faktisk at åbne en bog. Det er jo også farligt. De bider.

Den er klart læsning værd. Den er kort, og kan bruges som sideløbende læsning til en tungere roman hvis det var noget.

Bare få den læst for guds skyld!

Udødelig - Amalie K. Kæseler

Titel: Udødelig
Forfatter: Amalie K. Kæseler
Forlag: siesta
Udgivelses år: 2010
Sidetal: 186

"Dave, jeg ligger på, hvis du ikke tager dig sammen og svarer mig." Han lød lettere irritereet, men stadig undrende.
"Kan du også høre musikken, Jonas?" Davids stemme var så svag og mumlende, at man kun lige kunne ane den. Han havde konstant lyst til at løbe efter musikken; problemet var bare, at han ikke vidste, hvor lyden kom fra....
"Hvad? Hvad i alverden snakker du om?" Nysgerrigheden begyndte at tone frem i Jonas' stemme, men han lød samtidig skeptisk. Åbenbart bange for, at det bare var en dårlig spøg.
"Jeg tror, at der er nogen, der kalder på mig, Jonas..."

Jonas keder sig. Det mest spændende, der sker omkring ham, er hans drømmende ven og den mystiske pige i hans klasse. Lige indtil den dag hun slår ham ihjel. Og han vågner op igen.

"Engel: sb.fk (-en). Angelus - Fra efterklassiske latin."

Jeg fik klørene i Udødelig på Horsens krimimesse: Link til indlægget om messen
Faktisk var det fordi jeg havde læst en artikel om forfatteren i et blad. Hun lød fantastisk. 17 år...og forfatter. Jeg var totalt mundlam, og så giver det også sig selv at jeg bliver nød til at læse bogen.
Jeg blev ikke skuffet. Udødelig er original, let tilgængelig og med en fin rød tråd der trækker os efter sig gennem historien. Det mest dårlige jeg kan sige er at jeg synes den er for kort. Den slutter et sted hvor den virkelig ikke har lov at slutte. Jeg vil vide hvad der sker med Jonas!...Og så kommer der ikke engang en toer.
På den anden side har jeg også svært ved at se hvad en toer skulle handle om...men så alligevel.

Bogen er illustreret, hvilket har sin egen charme og delt op i flere mindre dele. En anden ting der kan være lidt træls, er beskrivelserne. Forfatter sniger sig ud i at beskrive farver som ikke finder, hvilket så bare beskrives "som farver David aldrig havde set magen til" Det kan godt være lidt træls at se på, man får billeder i hovedet, og de smuldre lidt når man kommer til det.

Ellers er den fin, og klart læseværdig. Man får virkelig et kick af at vide at det er muligt at udgive noget så glimrende som 17 årig!

Opgøret af Stephen King

Forfatter: Stephen King:

Udgivelsesår: 1990

Sideantal: 1125

Kort fortalt handler Opgøret om menneskene, der overlevede den altødelæggende virus Captain Trips (en menneskeskabt virus der får størstedelen af verdens befolkning til at dø på meget kort tid). Chokerede over at være immune over for en sygdom, som har taget alle deres venner og bekendte fra dem, opdager de nu, at de drømmer om to personer, som de ikke aner, om er virkelige eller ej: den mørke mand og en kvinde på over 100 år. De overlevende deler sig nu i to grupper: de gode og de onde. De gode er draget med Moder Abagail til Boulder Frizone i Colorado, mens de onde har samlet sig omkring Randall Flagg (den mørke mand) i Las Vegas.

Der er ingen tvivl om, at de gode er rædselsslagne over for Randall Flagg, men i deres kamp for at stable et nyt samfund på benene, stifter de et råd, som vælger at sende 3 spioner over til de onde, og for dem står det snart klart, at Randall Flagg ikke har tænkt sig at lade de gode leve i fred på den anden side af bjergene; han har anskaffet sig nogle piloter, og han agter at bombe Moder Abagails folk.

Samtidig har Frizonen problemer, for Nadine, en kvinde som har været i kontakt med Randall Flagg, siden hun var meget ung, og for hvem det er bestemt, at hun skal ægte denne djævel, er flyttet ind hos Harold Lauder, en ung mand som lige som Nadine føler sig svigtet af Frizonen. Harold er vred på Frances ”Frannie” Goldsmith og Stuart Redman, fordi at Harold ”fandt” Frannie først og derfor mener, at hun ”tilhører” ham. Og Harold pønser på en plan for at få sin hævn, mens han langsomt er begyndt at drømme om Randall Flagg ...

Opgøret er skrevet på en typisk Stephen King-måde med masser af uhygge og spændende kapitler. Jeg synes, at det er virkelig godt gjort, og den ville bestemt ikke være lige så god, hvis den var kortere. Hvis død og ødelæggelse samt spænding og uhygge tiltrækker dig, bliver du simpelthen nødt til at læse denne skønne bog!

Opgøret er tidligere blevet udgivet i en forkortet version (Slutspil), fordi det amerikanske forlag, der først udgav den på engelsk, ikke havde en økonomi, der kunne række til at fremstille så lang en bog.

I 1994 blev Opgøret/The Stand filmatiseret, men hvis du vil se den, må du sikre dig, at du har masser af tid – den varer nemlig omkring 6 timer, men er al den tid værd!

Dyrekirkegården af Stephen King

""Deres tilintetgørelse og tilintetgørelsen af alle Deres kære er meget nær, doktor.”


Titel: Dyrekirkegården
Originaltitel: Pet Sematary
Forfatter: Stephen King
Sideantal: 299
Udgivelsesår (i Danmark): 1987
Filmatisering: år 1989 og 1992



Pascow kom nærmere, og da han var nået næsten helt hen til ham, begyndte han at snakke.
”Døren må ikke åbnes,” sagde han. Han kiggede ned på Louis, der var faldet på knæ. Der var et udtryk i hans ansigt, som Louis først tolkede som medlidenhed. Men det var ikke medlidenhed – kun en grænseløs tålmodighed. Han pegede på dyngen af knogler, der bevægede sig. ”Gå ikke om på den anden side, ligegyldigt hvor meget det trækker i Dem, doktor. Barrieren må ikke overskrides. Husk dette: Der er større kræfter på spil her, end De kan forestille dem.”

Bogen starter meget fredeligt: Dr. Louis Creed flytter med sin kernefamilie til Ludlow, Maine, hvor alt tyder på, at de kan få en fantastisk fremtid. Huset er stort og rummeligt, og børnene kan lege i den store have, som for resten også er forsynet med en sti, som fører ned til … Kæledyrenes Kirkegård. Rachel Creed stempler straks dette sted som farligt og usundt for sine børn, men Louis er ikke enig. Han synes, det er en god måde at konfrontere sin datter med døden på.

Men da Ellies elskede kat dør, bliver Louis kastet ind i den første af mange hårrejsende begivenheder. Familiens nye nabo, Jud Crandall, tager Louis med ud til Kæledyrenes Kirkegård, men i stedet for at stoppe der, fører han ham over barrieren af døde grene og træer, som han selv havde advaret familien om at overtræde. De ender ved en gammel Micmac-begravelsesplads, hvor Jud opfordrer Louis til at begrave katten. Louis gør, som den gamle mand siger, og dagen efter dukker katten op hjemme ved huset – beskidt, ildelugtende, men i live.

Louis mener, at han kan leve med hemmeligheden om, hvad der gik for sig, mens hans kone og børn var på besøg hos Rachels forældre, og efter et par spørgsmål om begravelsespladsen (”Har man nogen sinde begravet et menneske deroppe?” ”Jesus Kristus, nej.”) beslutter han sig for at glemme alt om sine oplevelser ved Thanksgiving

… indtil en lastbil kører forbi på vejen foran deres hus, i samme øjeblik som lille Gage beslutter sig for at løbe kapløb med sine forældre. Kan Louis virkelig glemme alt om Micmac-gravpladsen, og hvad sker der i grunden, hvis man begraver et menneske deroppe?



(OBS: Næste del indeholder spoilers fra slutningen af bogen)


”Ønsker du at være den, der skal forklare Ellie, hvad der er sket, hvis hendes kat får kattesyge eller leukæmi, eller hvis den er blevet kørt over ude på vejen? Ønsker du at være den, der giver hende besked, Rachel? For måske ville du være den rette person til en sådan forklaring,” sagde han. ”Du kan fortælle Ellie, at pæne mennesker slet ikke snakker om den slags ting. De begraver dem bare … nej, for resten, brug ikke det ord, for så giver du hende komplekser ...”
Hun puffede ham til side. ”Lad mig være i fred! Du har sagt tilstrækkeligt!” Da hun var nået hen til døren, vendte hun sig om imod ham. Tårerne strømmede ned over hendes kinder. ”Jeg ønsker ikke dette diskuteret i Ellies nærvær mere, Lou. Det er mit alvor. Der er intet naturligt ved døden. Intet. Det burde du vide som læge.”


Jeg synes, at Dyrekirkegården er en spændende, uhyggelig, men på samme tid en meget lærerig og tankevækkende bog. Den er spækket med uhyggelige og sørgelige kapitler, og ikke mindst med det at skulle acceptere døden. Den har lært mig, at vi mennesker har svært ved at acceptere, når nogen, vi holder af, går bort. At vi, hvis vi får chancen, vil gøre alt for at ændre det, uanset hvad resultatet vil blive. Hvor fulde af håb, vi er; ”Jeg ventede for længe med Gage. Men det bliver anderledes med Rachel. Det ved jeg.”

For mig startede denne bog med at være ren underholdning, og da jeg blev færdig, betød den noget helt andet for mig. Dermed ikke sagt, at den ikke er god, for det er den. Jeg ville bestemt have slugt den på færre dage, end jeg gjorde, hvis ikke jeg selv har været ude for nogle oplevelser med døden, der tvang mig til at holde et par dages pause med den. Det er en bog, man nemt og hurtigt kan læse, uden at den mister værdi.



(Mange hævder, at Dyrekirkegården er en af Stephen Kings mest skræmmende bøger, og at man får mareridt af den. Jeg led hverken af mareridt eller skræk af nogen art, hvilket selvfølgelig ikke betyder, at andre vil have det på samme måde, men i min optik er Dyrekirkegården ikke så uhyggelig, som der går rygter om, bare langt mere tankevækkende, end hans tidligere romaner har været, hvilket i sig selv kan gøre bogen ubehagelig at læse.)

Ekstremt højt og utrolig tæt på - Jonathan Safran Foer

Titel: Ekstremt højt og utrolig tæt på
 Forfatter: Jonathan Safran Foer
 Forlag: Tiderne skifter
 Sidetal: 348


Vi har brug for meget større lommer, tænkte jeg, da jeg havde lagt mig tilbage i min seng og havde talt de syv minutter, som det i gennemsnit tager et normalt menneske at falde i søvn. Vi har brug for helt enormt store lommer, lommer der er store nok til en hel familie - og til alle vores venner og til folk, der ikke engang er med på vores lister, folk, som vi aldrig har mødt, men alligevel godt vil beskytte. Vi har brug for lommer, der er store nok til en hel kommune eller en hyl by, en lomme, der er stor nok til at rumme hele verden som en marmorkugle.
 Otte minutter og toogtredive sekunder...
 Men jeg vidste, at ingen lommer ville være store nok, og at det ville ende med, at alle ville miste alle andre. Ingen opfindelse i verden kunne forhindre det, og den aften følte jeg ligesom skildpadden, at alting i universet befandt sig oven på mig.
 Toogtyve minutter og elleve sekunder...
 Hvad nøglen angik, så hængte jeg den på snoren om min hals ved siden af nøglen til vores lejlighed og gik rundt med den som et halssmykke.
 Hvad mig selv angik, så lå jeg vågen den ene time efter den anden. Buckminster rullede sig sammen ved siden af mig, og jeg bøjede franske verber, så jeg slap for at tænke på andre ting.


To fly fløj lige lukt ind i World Trade Center, New York, og niårige Oscars far var blandt de døde. En dag da Oscar er inde på farens kontor, kommer han til at smadre en blå vase, fordi den stod lidt for højt. I den ligger der en konvolut med påskriften Black og en lille nøgle. Men hvor hører nøglen mon til? Oscar beslutter sig for at finde ud af det, om han så skal gå samtlige låse i New York igennem.
 Oven i det hele, er der nogle kapitler, som ikke handler om Oscar, men om hans farmor eller farfar. Man hører om deres historier, deres Intet-steder og hvordan de ikke elsker hinanden og alligevel gør det. Det er meget interessant læsning. Man hører om hvorfor farfaren, Thomas, blev stum, hvordan han bare tog sine kufferter, hvordan han vendte tilbage, og om den smerte Annas død påførte ham.
 Oscar er en meget klog lille dreng, han kommer i hvert fald med nogle interessante betragtninger, samtidig med at man tydeligt kan mærke, at han kun er ni år, og det er med til at give bogen et meget finurligt præg, som jeg sætter meget pris på. Det er nemlig sjældent, at det virker, sådan noget.
 Jeg kedede mig aldrig med bogen i hånden, der foregik altid et eller andet, der holdt mig fanget, selvom det ikke nødvendigvis var handlingen.
 Forresten, så er det ikke en bog, man skal læse for handlingens skyld. Ikke at handlingen ikke er gennemtænkt, det er den, uhyre godt, men der er så meget mere i den, at det ville være synd. Desuden kan slutningen være lidt skuffende så. Ikke fordi den ikke er overraskende eller ikke hænger sammen, men på grund af noget ganske andet, som jeg ikke vil røbe her.

Anbefales på det stærkeste.

Puls - Stephen King

Titel: Puls
Original Titel: Cell
Forfatter: Stephen King
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelses år: 2006
Sidetal: 412
Oversat af Jette Røssell
Originalsprog: Amerikansk

Clay stod inde bag de splintrede glasfyldinger uden erindring om, at han var gået derhen, og mindedes kun svagt, at han havde fejet stolen til side.
"Hallo, tumpe!" råbte Clay og blev kortvarigt oplivet, da den store mand standsede sin sindsyge talestrøm og stoppede brat op.
"Ja, det er dig, jeg taler til!" Od så, fordi det var det eneste,  han kunne finde på:"Jeg kneppede din mor, og hun var en slap fisse!"
Den store psykopat i den gule t-shirt råbte noget, der mindede uhyggeligt meget om det, habitdamen havde skreget.

"På bunden er vi slet ikke homosapiens," sagde Rektor. "Vores inderste kerne er vanvid. Den grundlægende drivkraft er mod, kære venner. Darwin var for høflig til at sige, at vi ikke hersker over Jorden, fordi vi er de klogeste, ja, ikke engang de mest geneme, men fordi vi altid har været de mest sindsyge, mest blodtørstige møghunde i hele junglen. Det var det, som Pulsen afslørede for fem dage siden."

Den 1. oktober. Klokken 15:03. Gik et signal, en puls, ud til alle mobiltelefoner. Pulsen går ind i ofrets hjerne, og efterlader intet andet end ren vanvid. Til at starte med. Man mener det var en syg terrorhandling, der gik galt. Grueligt, grueligt galt. Fordi der var en orm.
Clay Riddle, en nyligt sepereret tegneserieforfatter, er draget til Bosten den dag, 1. oktober, for at forhandle om sine historier. Han ejer ingen mobiltelefon, og overlever den første bølge af Puls ved et retn lykketræf. Mens andre må se sig, til takke med at få halsen bidt over af den mand, der for et telefonopkaldt siden var deres ven. Clay flygter med manden Tom og pigen Alice ud af Boston, og søger som alle andre almindelige mennesker sikkerhed i natten. Fordi mobilpsykopaterne går kun om dagen. Og efterhånden begynder de også at færdes i flokke. At levitere. Og telepatere.
Pulsen, måske den fuldændte computervirus, er i gang med at hærge.

Når man siger Puls må man også sige Stephen King. Puls er den klassiske King roman med masser af splatter, gru og psygisk terror. Kan man ikke lide Stevie skal man ikke læse den. Kan man ikke lide verdens-undergang-bøger skal man absolut ikke læse den. Er man let påvirkelig, og ved med sig selv man ikke kan klare mosten, så skal man holder 5 meters afstand!
Puls er en utroligt rammende og deprimerende historie, og samtidig er den skrevet så realistisk at jeg slet ikke ville overveje at droppe at læse den. Selvom jeg ikke havde problemer med at lægge den fra mig. Det var jeg nermest nød til, får at tørre øjnene. Seriøst, jeg har grædt under den bog.
Puls er meget grim, og grusomt ond. Der sker en masse uretfærdige ting, som selvfølgelig bare er med til at gøre den endnu bedre.

Selve plottet er kringlet, men stadig fuldt forståeligt, og man bliver holdt hen i spænding, i det man kun ved det hovedpersonen ved. Sproget er typisk King-stil, dog ikke med særligt stort forbrug af paranteser.
Du er næsten bange for at tage din telefon, når du har læst den. Hvad nu hvis Pulsen indtræf.

Is your phone up?

Kan du høre mig nu?

KASHWAK = 0-F0

DU VIL SIGE "WOW!!!"

En Vampyrs Bekendelser - Anne Rice

Titel på dansk: En Vampyrs Bekendelser

Oprindelig titel: Interview With The Vampire

Forfatter: Anne Rice

På dansk ved: Erik Bartholdy

Udgivelses år: 1976

Forlag: Centrum Paperbacks

Antal sider: 339

Handling

På et værelse i San Francisco sidder en ung journalist overfor en ung mand. Louis, som manden hedder, fortæller sin livshistorie, som er både spændende, makaber og så tiltrækkende, at journalisten sluger hvert et ord.

Louis beretter om den aften for to hundrede år siden, hvor han blev overfaldet i New Orleans' gader af vampyren Lestat. Om deres liv sammen, om hans udødelige livskærlighed, om en rejse for at finde sine artsfæller, men nok aller vigtigst, om hvorfor man ikke skal ønske sig evigt liv.

Min mening

Jeg havde hørt meget om bogen, inden jeg læste den. Mange, jeg kender, havde læst den, og jeg havde spillet rollespil med nogen, som havde baseret deres figurer på vampyrerne i bogen. Alligevel blæste bogen mig bagover, da jeg endelig fik fat i den på Store Bogdag i Viborg 2010.

Kabalemysteriet - Jostein Gaarder

Titel: Kabalemysteriet
Originaltitel: Kabalmysteriet
Forfatter: Jostein Gaarder
Forlag: Høst
Oversætter: Kari Sønsthagen og Torben Weinreich
Sidetal: 345
Udgivelsesdato: 1992


-Hvis du har flere end tre tegn, har du lov til at slå os, men vi beder dig så mindeligt om at lade være.

Jeg blev så paf, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare. Langt inde på en øde Atlanterhavsø fik jeg svar på mit eget modersmål. Men det var kun en del af det. Jeg kunne ikke fatte, hvad han mente med de "tre tegn".

-Jeg kommer med fred, sagde jeg for en sikkerhedsskyld.

-Det bør du også gøre, hvis kongen ikke skal straffe dig.

Kongen! tænkte jeg. Altså var jeg ikke i Nordamerika.

-Jeg vil meget gerne tale med kongen, svarede jeg.

Nu blandede ham med de to knapper sig i samtalen:

-Hvilken konge vil du tale med?

-Sagde din kammerat ikke, at kongen ville straffe mig?

Han, der havde to knapper, vendte sig om mod ham med tre, og sagde:

-Det var som jeg troede, han kender ikke reglerne.

Dette er én af de forskellige, svenske forsider, der findes til denne bog. Kabalemysteriet af Jostein Gaarder. Den er ikke særlig kendt, der er ikke så mange der ved, at den findes. Og det er en skam. Kabalemysteriet burde være en, de fleste læste og kendte til, på trods af den ikke så indbydende forside. Da jeg så forsiden, genovervejede jeg i hvert fald stærkt, om jeg overhovedet ville læse den. Forsider betyder meget for mig, som I sikkert har læst.

Hans Thomas drager sammen med sin far mod Athen, hvor hans mor eftersigende skulle befinde sig. Hun er blevet indfanget af modebranchen, de har set hende på forsiden af et blad. Men hvorfor kommer hun ikke hjem? På vejen stopper de for at tanke. På turen får han først et underligt forstørrelsesglas... Siden hen en stor bolle, som indeholder en mikroskopisk bog. Og så går det op i en højere enhed, hvad han skulle bruge forstørrelsesglasset til.

På turen bliver det til adskillige rygepauser. Pauser, hvor faren fortæller Hans Thomas om sine tanker om verdensbilledet. Pauser, som Hans Thomas elsker. Pauser, der handler om rumvæsner, heldet, at være født, den græske mytologi... Kloge pauser.

Det bliver også til en masse læsning i bollebogen, som rummer en fantastisk historie om bager Hans, Joker, Frode og de 52 spillekort. I bollebogen, som rummer et spændende eventyr om en skibbruden sømand...

Det her er en af de bedre bøger. Faktisk en af mine favoritter. Den er smuk. Og genial. Jostein Gaarder har skabt en fantastisk bog, et helt nyt kalenderår, en sammenhængende historie på én og samme tid. Det eneste minus er måske, at bagsideteksten og forsiden ikke rigtig opmuntrer en til at læse værket. Men det bør man. Virkelig. Jeg er glad for, at jeg fandt Jostein Gaarder...

Intet - Janne Teller

Titel: Intet
Forfatter: Janne Teller
Forlag: Gyldendal
Originalsprog: Dansk
Udgivelsesdato: 2000
Sidetal: Svinger fra udgave til udgave


"Det er ikke et skuespil!" råbte Ole og truede ad Pierre Anthon med en knyttet næve.

"Det er ikke noget skuespil!" sluttede store Hans sig til og kylede en sten af sted.

"Hvorfor lader alle så som om alt det der ikke er vigtigt, er meget vigtigt, mens de samtidig har uendelig travlt med at lade som om det virkelig vigtige, ikke er vigtigt overhovedet?" Pierre Anthon lo og tørrede blommesaften af hagen med den ene arm. "Hvorfor mon det er så vigtigt at lære at sige tak for mad og for sidst og selv tak og goddag og hvordan går det, når ingen af os snart vil gå nogen steder mere, og alle jo godt ved det, og man i stedet kan sidde her og spise blommer og holde øje med jordens gang om solen og øve sig i at blive en del af ingenting?"

Fromme Kajs to sten røg af sted hurtigt efter hinanden.

Intet. En halvtynd hvid og lilla bog, med ganske lidt tekst på forsiden. Der står ikke mere end allerhøjst nødvendigt. Nej. Nødvendigt er det ikke. Det er der intet der er. For det hele er jo ligegyldigt. Der er ikke noget der betyder noget, for om 100 år er vi alligevel døde og borte alle sammen. Glemte. Så er der nogen mening i noget? Nej vel? Det tænkte jeg nok. Pierre Anthon er enig. Netop derfor beslutter han sig for at kravle op i et blommetræ, og råbe sandheden til sine klassekammerater, hver gang de går forbi, og det er ikke så få gange, for stort set alles skolevej ligger forbi det blommetræ. Det blommetræ som står i Pierre Anthons have. Det blommetræ, som de ikke kan få ham ned fra lige meget, hvad de gør.

Men det går dem ret meget på, så de finder på en anden løsning. De vil vise ham betydningen af livet... En smuk tanke, som bliver grimmere og grimmere, jo længere de går. Det starter i det små, men bliver vildere og vildere. Mere personligt, mere sårende. Betydningen bliver større og større... Som en kædereaktion. En kædereaktion der bliver rigtig grim, fra de beder om den flotte gule cykel.

Det er en rigtig bemærkelsesværdig fortælling. Hovedpersonen er ikke bare en kedelig skabelonfigur (en uden dårlige/gode kvaliteter), som jeg jo som bekendt hader. Hun er derimod fuldt ud menneske, og har en meget menneskelig tankegang. Måske er det ikke alle, der ville gøre som hun, men man ville da få tanken... Og hun er ingen helt. Hun redder ikke bare det hele med et fingerknips. Hun er lige så skyldig, lige så uskyldig, som de andre børn.