Titel: Himmelherren
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2005
Sidetal: 345
Det var det, mor og far altid havde advaret ham i mod.
Alting er ikke historie, Peter. Man må også leve lidt i den virkelige verden. De forstod ikke, at historierne, fantasien var en del af hans virkelighed.
En lidt for stod del, belærte far og mor ham i hans tanker.
Du må passe på, at du en dag ikke forsvinder helt.
Hvad er fantasi og hvad er virkelighed? Under en frygtelig storm forsvinder grænserne, og Peter ender som hovedperson i den historie, han er ved at skrive, et fantastisk eventyr fyldt med farer og sælsomme væsner.
Alting er ikke historie, Peter. Man må også leve lidt i den virkelige verden. De forstod ikke, at historierne, fantasien var en del af hans virkelighed.
En lidt for stod del, belærte far og mor ham i hans tanker.
Du må passe på, at du en dag ikke forsvinder helt.
Hvad er fantasi og hvad er virkelighed? Under en frygtelig storm forsvinder grænserne, og Peter ender som hovedperson i den historie, han er ved at skrive, et fantastisk eventyr fyldt med farer og sælsomme væsner.
Men kan man stole på forfatteren?
Jeg indrømmer gerne, at jeg var skeptisk. Nu er Himmelherre jo nærmest en klassiker, og jeg troede da også at den var meget original. Det er den. Jeg havde bare troet, at det ville genere mig. Hvilket det ikke gjorde.
Det er historien om drengen Peter, der en mørk aften ryger ind i sin egen historie og vågner som den violet øjede tyveknægt, som skal redde prinsesse Cora fra en grum skæbne. Det er historien med trolde og spåkoner, og drager og ondskab. Men det gør ikke noget. Måske gør det aldrig noget? Det plejede jeg at tro, men jeg tror nu at tiden er inde til at jeg giver det en chance til. Himmeherren er uhyggeligt velskrevet.
Den var, for mig, ikke en af de bøger, man slet ikke kan lægge fra sig. Det kunne jeg sagtens, og det var ligefør den også var lidt svær at samle op igen. Jeg følte lidt at jeg vidste hvad der ville ske. At jeg så tog fuldstændigt fejl er jo en anden sag. Men lad os bare sige at bogen har en lille krølle, man ikke lige har set komme.
Alt i alt, ikke værst. Helt godt. Den er god.
Jeg kunne ikke finde et andet sted at lægge en kommentar...
SvarSletMen jeg kunne godt bruge en anmeldelse af de fire bøger i Bartimæus triologien :D
Og tak for en god blog
Selv tak for at læse :D
SvarSletDet ønske tror jeg godt vi kan efterkomme...jeg ved i hvert fald at jeg selv, og Sidsel elsker de bøger meget højt. Jeg har den 4. liggende, men burde nok starte med nummer 1.
Bogbaskerne er på dagen ;)
Jeg elsker denne bog. Det er en af mine favoritter. Især kan jeg godt lide, at man ikke ved, hvem det er, der bestemmer handlingen; hvem der er forfatteren. Da jeg læste den første gang engang i 5.-6. klasse, kunne det virkelig sætte min hjerne på en voldsom prøve, haha. Jeg kunne sidde og filosofere over meningen med livet, og om der findes en skæbne.
SvarSletJeg vil bestemt anbefale denne bog!
Det er virkelig en bog, jeg holder meget af. Jeg har læst lidt under halvdelen, og den er allerede... wow. Klart anbefalelsesværdig.
SvarSletJeg har også læst den, men den var lidt .. Kørte død i den, men jeg læste den færdig. Den var god, men ja.
SvarSletEnig med Sid - jeg læste den dog noget senere.
SvarSletDog - hvis jeg må være lidt næsvis - lidt tynd anmeldelse af det værk. :P
Never mind, jeg køber den. Det er nok, fordi jeg personligt ville have omtalt bogen i mere flatterende vendinger ... Dermed ikke sagt, at resten af jer er kræsne. Hmm. Måske er jeg bare i et humør, hvor jeg burde frarådes at kommentere.
Du må gerne være næsvis, kære Xazal xD
SvarSletJeg indrømmer at den muligvis er kort, men jeg var bare ikke så glad for den endda xD Alt det der "Hvem er forfatteren?"-chok har jeg allerede været i gennem da jeg læste Sofie's Verden, og ja, helt ærligt, Himmelherrens udgave af problemstillingen er ret let købt i forhold til det. Det var muligvis det, der gjorde at jeg ikke blev så imponeret...
Du er velkommen til at lave en mere...positiv anmeldelse, så kan folk jo se forskellige synspunkter. ^^
Xazal: Jeg er enig; ville også selv have rost den mere... Og skrevet mere om handlingen, ville jeg nok også, men I kender mig jo xD
SvarSletJeg har faktisk tænkt på det med at lave flere anmeldelser af den samme bog. Måske kan vi sætte et lille "#2" (eller 3 eller 4 eller 5 eller et andet tal) bag titlen på listen over anmeldelser? Ville det ikke se fint ud?
Og hvis I går med til det, er jeg så ked af, at Theresa allerede har slettet 2 af sine anmeldelser, der var flere af :/
Ja, det er jeg også ked af - især, da Theresa rent faktisk havde skrevet "#2" foran én af sine anmeldelser, og jeg lavede kun en "minianmeldelse" af den anden bog, så i reglen burde jeg have slettet min, frem for, at Theresa skulle slette sin - hun kom mig trods alt i forkøbet.
SvarSletÅh, jeg forstår dit synspunkt, Kristina, men så ... havde jeg måske foretrukket lidt flere negative bemærkninger. Fx. dét, du nævner i din kommentar om Jostein Gaarders roman - det er altid fedt at få tingene sat på spidsen, eller i perspektiv - hvilket i øvrigt minder mig om, at I burde læse én af Dennis Jürgensens formidable noveller fra samlingen "Dødens mange facetter"; "Hvordan Sherlock Holmes gennemskuede sandheden", hedder den.
Et ganske humoristisk syn på det dér hvem-er-forfatteren-fænomen, eller måske skulle jeg hellere sige: Hvis vi er fiktive, bestemmer vi så mere selv end forfatteren?
Åh, men i øvrigt er "Dødens mange facetter" yderst læseværdig nok i forvejen, så burde måske smide en anbefaling af sted i form af en anmeldels... nogen må jo have bemærket, hvor meget jeg forguder Jürgensens værker. ;-)
- Xazal
Ja, det gjorde også mig trist.
SvarSletJeg havde forestillet mig, at det så ville komme til at se sådan ud:
Andersen, Kenneth Bøgh
De Hvide Mænd
Den Store Djævlekrig - Djævelens Lærling, #2, #3
Den Store Djævlekrig - Dødens Terning
Den Store Djævlekrig - Den Forkerte Død, #2
Himmelherren, #2