Viser opslag med etiketten Science Fiction. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Science Fiction. Vis alle opslag

tirsdag den 23. juli 2013

Hvordan science fiction blander sig i virkeligheden

Hank Green fortæller om 4 ting vi anser for almindelige og hvordan de er hjulpet til verden gennem science fiction bøger eller tv-serier. (Blandt andet vores mobiler eller undervandsbåden)

Hank Green ligger videoer op til et youtubeshow kaldet: Scishow. En videnskabsfikseret kanal med mange spændende oplysninger. Hank Green er også lillebror til den kendte amerikanske forfatter John
Green
.
De to har en blomstrende youtubekarriere på: Vlogbrothers og det ville undre mig meget hvis der ikke fandtes et par nerdfighters derude. (DFTBA)



Hvilke andre science fiction ting tror i kan blive en realistet i fremtiden? Hvilke har vi brug for? Hvilke håber vi slet ikke kommer?

lørdag den 12. maj 2012

Matched - Cassias Valg af Ally Condie

Titel: Matched - Cassias valg
Originaltitel: Matched
Forfatter: Ally Condie
Sider: 317
Forlag: Cicero

Bagside:
Samfundet bestemmer, hvem du skal elske. Hvor du skal arbejde. Hvornår du skal dø.
Cassia har altid stolet på, at Samfundet vidste, hvad der var det rette for hende. Så da hun på sin store aften får at vide, at det er hendes gamle barndomsven Xander, hun skal matches med, er hun lykkelig. Et kort øjeblik.
Da hun kommer hjem og sætter sit mikrokort i portalen, toner en anden dreng nemlig frem på skærmen: Afvigeren Ky, som hun altid har været lidt tiltrukket af.
Kan Samfundet begå en fejl? Og hvad sker der, hvis man udfordrer Samfundet og begynder at træffe sine egne valg?

Lidt om handlingen:
Cassia er endelig fyldt 17, og hun skal derfor matches. Det er en stor dag, og den bliver en mere specielt, da det viser sit, at hun er blevet matchet med én fra Oria, nemlig Xander, hendes barndomsven. Men Samfundet har lavet en fejl. En lille én, som får enorme konsekvenser. Cassia begynder dog at tvivle på, om det er en fejl, at Ky dukker op på skærmen og i hendes tanker, eller skulle det have været sådan? Laver Samfundet fejl? Hvorfor skulle hendes farfar dø? Og er Samfundet perfekt?

Min mening:
Jeg begynder at se flere og flere romaner i denne genre. En blanding af fantasy, young adult romance og science fiction. Jeg gætter på, det har noget at gøre med efterspørgslen efter sådanne bøger. Det kan vi jo se fra Hungergames, men det er heller ikke så underligt, at folk synes, at de er gode (det synes jeg i hvert fald). Jeg kan godt lide de spørgsmålstegn, Cassia sætter ved tingene og Samfundet. Det kan vi også bruge, når vi har vendt den sidste side i bogen. Vi kan nemlig tænke over vores eget Samfund. Ligesom Hungergames, sætter denne bog fokus på en masse gode og nuværende emner. Det gør bogen relevant, men også meget underholdende. Nogle steder manglede den dog lidt shine, hvis man kan sige det sådan. Det var ikke mange steder, men den gik lidt død for mig et par gange. Jeg kunne godt have brugt noget mere viden om Cassia, da det jo er hendes valg og beslutninger, vi følger. Men bogen var stadig virkelig god. Jeg elskede perioderne, hvor der virkelig skete noget, og hendes tiltro til Samfundet begyndte at vakle. Forfatteren var nemlig god til at beskrive hendes følelser, og for mig er det meget vigtigt. Virkelig fed bog; jeg skal helt klart læse to'eren.

Bonus:
Jeg synes virkelig sjældent, at forsider på bøger er værd at kigge på, men denne havde en betydning. Kan I finde den?
Et hint er at kigge på den næste bog i serien, det kan måske hjælpe jer på vej.

Andre i serien:
Crossed - Rejsen Gennem Kløften.

mandag den 9. april 2012

Det Mørke Tårn: Revolvermanden af Stephen King

Titel: Revolvermanden (The Gunslinger)
Forfatter: Stephen King
Sideantal: 220
Udgivelsesår: 1982
Serie: Det Mørke Tårn (The Dark Tower)

Manden i sort flygtede gennem ørkenen, og revolvermanden fulgte efter …

Handlingen:
Revolvermanden, Roland, er på jagt efter noget: Det Mørke Tårn, som han vil ofre alt for at finde; sit liv, sin egen menneskelighed, endog andre personer. Han er den sidste af sin art, og en af de tre overlevende fra den gamle verden. Denne første bog i serien beretter om Rolands Deschains første etape på sin rejse. Hvordan han på sin jagt efter manden i sort møder den mystiske dreng, Jake, på en efterladt mellemstation midt ude i den bagende ørken. Hvordan han sammen med Jake drager videre efter manden i sort og støder på et ensomt og sultent orakel i en skovlysning, og dér for første gang hører profetien de tre personer, der vil slutte sig til ham.

Denne bog koncentrerer sig generelt om Rolands jagt efter den mørke mand, der kan give ham de svar, han har brug for, hvis det skal lykkes ham at finde Tårnet. Tidens centrum, Størrelsens centrum.

Den første er ung, mørkhåret. Han står på grænsen til røveri og mord. En dæmon har besat ham. Dæmonens navn er HEROIN. 
Den anden, hun kommer på hjul. Hendes sind er jern, men hendes hjerte og øjne er bløde. 
Den tredje? I kæder.

Min mening:
For tre år siden gav jeg mig for første gang i kast med denne serie, og allerede dér elskede jeg det af serien, jeg dengang fik læst. Nu, hvor jeg har genlæst etteren, er der gået mange flere ting op for mig, og det er for mig helt tydeligt, at det bestemt er en bog, man med fordel kan læse flere gange. Den rummer åndeløs spænding, tankevækkende symbolik og passende sammenligninger og ikke mindst humor, præcist som det er Kings kendetegn.

Stephen King formår i denne bog at skabe flere vidunderlige personer. Deriblandt hovedpersonen, Roland, som med sine korte, til tider dystre sætninger, aldrig svigtende selvtillid og stædighed samt hans måske ikke altid lige så alsidige moral, formåede at fange mig som læser og holde mig fast. Hvem er han? Hvorfor opfører han sig, som han gør? Hvorfor er han så opslugt af tanken om Tårnet? Hvad vil han stille op, når han finder det? Og hvad ligger der i forudsigelserne om hans fremtid?

I denne bog – og hele serien – har King også skabt et frygteligt henrivende univers. En spændende, forfaldent, postapokalyptisk verden, hvor der tilsyneladende er langt mellem de forskellige civilisationer, der i virkeligheden virker meget primitive og præget af fattigdom og meget stillestående udvikling. Maskiner fra den gamle verden får lov at stå støvede og efterladte hen, og i forhold til køretøjer, der bevæger sig af sig selv, er hestediligencerne langt at foretrække. Det er en ensom, kærlighedsforladt verden, hvor sex nærmest er blevet et betalingsmiddel, og hvor den verden, man lever i, består af begreberne overlevelse og livets tomhed. Og det er det.

Derudover har Stephen King også flettet vores verden og nogle af hans andre bøger ind i serien om Det Mørke Tårn. De tre hjælpere, der allerede bliver nævnt i en profeti her i etteren, er nemlig en slags udstødte fra vores egen verden. Og Randall Flagg, Kings superskurk fra flere forskellige romaner, er såmænd også med i denne serie under navnet Walter o’Dim eller ”manden i sort”.

Forestil dig, at alle verdener, alle universer, mødes i en enkelt kæde, en enkelt søjle, et Tårn. En trappe, måske, op til Gud selv. Ville du turde, revolvermand?

Yderligere læsning:
Resten af serien består af følgende bind:

Udvælgelsen
Ødemarken
Troldmanden og Glaskuglen
Ulvene
Susannah
Det Mørke Tårn

mandag den 31. oktober 2011

Forfatningen - Gemma Malley


Titel: Forfatningen
Forfatter: Gemma Malley
Originalsprog: Engelsk
Original titel: The Declaration
Sider: 264
Forlag: Politikens Forlag
Person: Dagbogs indlæg i 1.-person, resten i 3.-person
Emner: Fremtiden, Evigt liv, identitet

Mit navn er Anna, og jeg burde ikke være her

Anna er et Overskud. Anna er en skændsel. Anna er én af dem, der er uden for samfundet, én af dem, der snylter på resten af menneskeligheden. Forfatningen har bestemt, at for at undgå overbefolkning, så må man afmelde sig Langtlivsstoffet for at få et Lovligt barn. Dem der overtræder dette, bliver forældre til Overskud og bliver smidt i fængsel, når det bliver opdaget. Overskudene bliver anbragt på overskudshjem, hvor de kan lære at blive Til Gavn for det samfund, de for at vide, at de har snydt sig ind i. Anna vil meget gerne indrette sig, og være Til Gavn, men al ting bliver en smule mere kompliceret, da et nyt Overskud, Peter, dukker op. Han er alt for gammel til at lade sig manipulere på samme måde, som dem der har været der siden de var små. Peter skaber uro omkring sig, især i Anna, som han lader til´at være særligt interesseret i. Har Peter ret, er det hele forskruet? Eller er Peter bare et Overskud, der ikke kender sin plads endnu?

En meget tankevækkende bog, der vinkler evigt liv på en ny og skræmmende måde. Måske kan teknologi løse mange af vores problemer, men kan det ikke også skabe nogle i sig selv? Og ville evigt liv virkelig være så godt? Er det ikke netop døden, der gør livet værdifuldt? Det er bare nogle af de mange tanker og spørgsmål, der sættes i gang som man læser sig igennem de dystre sider af Forfatningen. En klart anbefalelsesværdig bog!

mandag den 26. september 2011

1/2 Prince af Yu Wo

Forfatter: Yu Wo
Originalt sprog: Kinesisk/taiwansk
Original titel: 1/2 王子
Synsvinkel: 1. person
Emne: Virtual reality spil, kærlighed,

19-årige Feng Lan vil bevise for sin tvillinge bror, at hun godt kan slå ham i virtual reality spil uden at støtte sig op ad mandlige spillere. Så da hun er den første til at logge in på det nye spil, Second Life, og får lov til at få et ønske opfyldt med hensyn til spillet, vælger hun at være den første og eneste til at have en karakter af et andet køn end sit eget. Det ender med, at hun bliver en virkelig smuk elver ved navn Prince og bliver jagtet af både de kvindelige og mandlige spillere.
("When I’m a girl you’re not interested, so why the hell do you want me now?")
Man følger Princes gang gennem spillet, og Feng Lans forsøg på at holde det hemmeligt, som Prince bliver en mere og mere kendt figur fra det verdensomspændende spil. Samtidig med, at hun støder på sine holdkammerater i den virkelige verden, uden at de ved, hvem hun er.

1/2 Prince er skrevet på en meget speciel måde, den er i jeg-person og er meget direkte. Faktisk har jeg aldrig oplevet noget skrevet på den samme måde. Den åbnede også mine øjne for, at man godt kan skrive gode bøger med skøre og en smule latterlige indfald. 1/2 Prince er hylende morsom efter min mening.

1/2 Prince er en tawaiansk serie, kun oversat til engelsk af fans på denne hjemmeside: http://www.princerevolution.org/ De har, fra forfatteren, fået tilladelse til at oversætte den, og de udvider gerne til oversættelse til flere sprog, hvis frivillige melder sig. De har vist også en tysk og en spansk side. Det er oversat rigtig godt, og mærkværdigheder i sproget og f.eks. kinesiske madvarer er grundigt forklaret i fodnoterne. Jeg håber personligt, at de bliver rigtigt oversat engang, og det synes jeg virkelig, at de fortjener, men det er vist desværre ikke så sandsynligt. Der er også ved at blive lavet en manga over novellerne, som kan findes på adskillige mangasider, som f.eks, Mangafox.

søndag den 11. september 2011

Pretties - Scott Westerfeld

Titel: Pretties
Forfatter: Scott Westerfeld
Forlag: People's Press Jr
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 301

Spoiler alert. Lad være med at læse min anmeldelse, hvis du ikke har læst etteren endnu, for der kan forekomme spoilers.

Bagsidetekst:
Hvem er det, der overbringer Tally beskeden fra hendes grimme fortid? Beskeden får Tally til at huske, hvad det er, der er galt med det smukke liv, og så er festen forbi. For altid.
 Tally er endelig blevet Smuk og er nu tilbage i byen sammen med Shay. Hendes udseende er fuldstændig perfekt. Hun har alt, hvad hun nogensinde har drømt om.
 Men under den sjove overflade - alle festerne, den højteknologiske luksus og den tilsyneladende frihed - lurer en gnavende fornemmelse af, at der er noget helt galt. Noget vigtigt. Tally er nødt til at kæmpe for at glemme sin viden eller kæmpe for sit liv - for myndighederne har ikke i sinde at lade nogen i besiddelse af denne viden overleve. Heldigvis kæmper Tally ikke alene.

Anmeldelse:
Jeg kan rigtig godt lide denne her serie. Jeg kan rigtig godt lide Tally, fordi hun (mest i etteren, men alligevel) er den der overfladiske, selvoptagede pige, som rigtig gerne vil være Smuk. Hun vil faktisk så gerne være Smuk, at hun som bekendt forråder sin nye veninde. Og det er noget af det, jeg holder så meget af ved denne her serie. Jeg kan rigtig godt lide, når hovedpersonerne ikke altid er ih, så betænksomme, sjove, gode og så videre, men også har nogle dårlige karaktertræk - såsom Tallys overfladiskhed.

I dette bind lærer man en masse nye mennesker at kende - som den mest fremtrædende har vi Zane, som Tally knytter et stærkt bånd med. I det hele taget stifter man bekendtskab med en helt ny del af Uglies-universet i det her bind. Vi oplever Pretties-samfundet indefra, hvilket er et andet aspekt af det, der gør denne her bog værd at læse. Det er sjovt at læse lidt om, hvordan det hele egentlig foregår, når man er så vant til at høre dårlige ting om det. Hjernedødt er det, javist, men det er stadig ret sjovt at læse om.

Dødsspillet - Suzanne Collins

Titel: Dødsspillet
Forfatter: Suzanne Collins
Forlag: Gyldendal

Den handler om den 16-årige Kattua, der lever med sin mor og søster i landet Panem. Hun gør alt, hvad der står i hendes magt for at holde dem mætte. Hun jager blandt andet med sin ven, Gale, i skoven, hvor folk egentlig ikke må være.

Der er tolv distrikter i landet, der hver især skaffer forskellige ting til den rige by, Capitol. Det distrikt, Kattua og hendes familie lever i, er Distrikt 12. Det fattigste distrikt. De skaffer kul til Capitol.

Fordi distrikterne for mange år siden prøvede med et oprør, straffede de nådesløse magthavere folket med et såkaldt Dødsspil, der skulle være en lærestreg til folket. Dødsspillet går ud på, at der hvert år bliver valgt en dreng og en pige fra hvert distrikt, der skal deltage i Dødsspillet. I Dødsspillet findes ingen regler, bortset fra én: Dræb, eller bliv dræbt. For kun én slipper levende fra dette spil.
I nogle af distrikterne er det en ære at deltage, og børnene bliver trænet op til det fra gåben.

Men ingen i distrikt tolv ønsker at deltage. Og Kattua ønsker især ikke, at hendes elskede lillesøster bliver trukket. Så hun melder sig frivilligt som deltager.
Det bliver en kamp om liv og død, en kamp, Kattua godt kender til hjemmefra. Men intet bliver som før.

Ekstremt spændende bog. Læs den. Læs den. Læs den. Jeg kunne ikke slippe den. Jeg måtte bare læse den, selvom jeg var på kanotur. Mens vi sejlede, pakkede jeg den nogen gange op fra min plastikpose for at læse i den, indtil nogle skældte mig ud. Jeg sad med den til klokken 3 og læste, læste, læste, selvom jeg skulle op om 5 timer. Jeg læste, læste, læste. Mens mine venner sad og hyggede sig ved lejrbålet, sad jeg og var asocial og så dum ud med store øjne og en pandelampe. Da den var slut, havde jeg den der tomme følelse, man kun har, når man har læst noget rigtig godt. Noget rigtig, rigtig godt. For jeg var tom, selvom bind to bare skulle købes efter kanoturen. Åh Gud, jeg skulle vente tre dage! Hvordan skal jeg klare mig?
Den var god, god, god. Spændende, rørende, skræmmende, rystende...
Jeg elskede den. Nu sidder jeg bare og tænker: Bare det var mig, der havde skrevet den. Gid det var mig! For den er ge-ni-al. Den er lige mig. Det er lige min genre. Science Fiction, spænding, kærlighed, kampe for livet.
Åh, jeg tør ikke læse den sidste, så er det slut med Kattua.
Jeg holder så meget af alle karaktererne i bogen. Gale, Peeta, Kattua.
Læs den! Please!
Men den er ikke for sarte mennesker. Man skal være over tolv i hvert fald, for den er barsk. Det er bare en bog, ja, men den er altså mere end det! Forstå at den er fantastisk, fantastisk, fantastisk!

Andre bøger i serien: 
Bind 2 - Løbeild
Bind 3 - Oprør

fredag den 15. juli 2011

Gudløs af Josefine Ottesen

Titel: Gudløs
Forfatter: Josefine Ottesen
Genre: Science Fiction
Forlag: Høst og Søn
Andre bøger i serien: 
-Golak
-Genfødt

Jonah har fået alt, hvad han kunne ønske sig, men samtidig indser han, hvor afgrundsdyb kynismen er i den enklave af kunstigt liv, der går under navnet By 21. Han må væk, men uden for muren ligger et dødsensfarligt, lovløst land. 

Rundt om ham havde de sorte fugle allerede kastet sig over ligene. En pludselig længsel efter at mærke de hårde næb og de skarpe kløer mod sin hud pirkkede i hele hans krop, og han lukkede øjnene og lod sig falde fremover. Nu kunne han endelig være til nytte i livets kredsløb, var hans sidste tanke inden han mærkede tyngden af den første fugl, der landede på hans ryg. 

Der vandrer han rundt. På vej tilbage til landsbyen, han før var flygtet fra, for at finde ud af, at den er endt i kaos på grund af ham. Han har intet hjem. Der er ingen, der elsker ham. Han hører ikke til nogen steder. Og han har intet at tro på, intet at klamre sig til. 

Jeg kunne ikke rigtig slippe den, da jeg først var begyndt. Den hev i mig. Og jeg kunne ikke slappe af, hvis ikke jeg sad og læste den. Handlingen fangede mig lige fra start. Jeg kunne slet ikke standse. 
Den gjorde et fantastisk indtryg på mig, ordene, tankerne, handlingen, menneskerne, universet - det hele. Hvis bare jeg var så genial. Hvis bare jeg havde fundet på noget så gennemtænkt, så betagende, så barsk. 
Da jeg åbnede bogen, græd jeg inden jeg havde læst ti sider. Hvert en sætning i bogen var både rørende og ufattelig sørgelig. Handlingen var så barsk. I de andre bind var Jonah kynisk og følelseskold, men i Gudløs, kommer hans følelser for alvor op til overfladen. Og det knuste min følelsesløse facade at se, at Jonah også bare var er menneske med følelser. Han er et menneske, der bare vil elske og blive elsket. Han vil bare gerne høre til et sted. 

Den var virkelig fantastisk at læse. Den levede virkelig op til mine tårnhøje forventninger. Selvom jeg var vred på ham, fordi han forlod sin by. For mens jeg havde ventet, havde jeg selvfølgelig forestillet mig, hvordan slutningen ville blive. Men jeg er virkelig lykkelig for, at den ikke endte som jeg troede. 

Den er ikke til små børn. Den er virkelig ikke for sarte sjæle. Jeg ved godt, at det bare er en bog, men den skal ikke læses af folk, der ikke forstår den. Man skal forstå den. Det er uendelig vigtigt, at man forstår den bog. Den har en skjult budskab. Den har mange budskaber. 
Den har fået mig virkelig meget at tænke på. 

Tak, for en betagende god bog, Josefine Ottesen! 

mandag den 20. juni 2011

Specials af Scott Westerfeld

Titel: Specials
Forfatter: Scott Westerfeld
Genre: Science Fiction
Forlag: People's Press
Andre bøger i serien: 
Bind 1 - Uglies (oversat). 
Bind 2 - Pretties (oversat). 

Særlige Omstændigheder har altid givet Tally kuldegysninger. De grusomt Smukke Særlige, der både er utrolig hurtige og ufattelig stærke. Men nu er hun selv blevet en af Særlige Omstændigheder. Hun og hendes klike bliver kaldt Cuttere. Skabt til at klare alt og alle. Det er deres job at holde øje med de dumme Smukke og de oprørske Grimme. 

Tally elsker sit nye liv, men nogle minder fra fortiden, bliver ved med at plage hende, hvilket hun hurtigt glemmer efter et par snit i armen, der holder hende isnende. 
Hendes vigtigste opgave som Cutter er at bekæmpe oprørsgruppen The Smoke. Særlige Omstændigheder troede, at de havde bekæmpet dem, men nu er de startet på ny med det nye navn - The New Smoke. 
Tally og hendes Cutter-gruppe finder dog hurtigt ud af, at de er stærkere end som så. 

Tally anbragte spidsen af sin tommelfinger mellem sine knivskarpe tænder og bed til. Med et stik af smerte bredte den metalliske blodsmag sig på tungen, og hendes sind så alting lidt klarere.

Den tog mig lidt for lang tid at læse. Jeg kunne ikke rigtig komme igennem dem. Den var spændende, men samtidig ikke spændende nok. Ligesom med den første bog, kan jeg ikke sige, hvad der er galt med den. Der er bare et eller andet, jeg ikke kan lide ved den. Måske er det skrivestilen, der kan være meget overfladisk. Måske er det hovedpersonen, der også er meget overfladisk og ikke særlig begavet efter min mening. Jeg kan ikke rigtig sætte en finger på, hvad der er ved den.
Jeg synes rigtig godt om handlingen. Det at man lige pludselig er Grim selvom man er normal, hvis alle andre er unaturlig Smukke. Og mange af genstandene i historien er meget godt fundet på. 
Skrivestilen er meget morderne. Der bliver brugt mange ord, som unge bruger i dag såsom "skod" eller "nederen".
 
Jeg har ikke læst bind 2 (Pretties) i serien, så der var mange ting, jeg ikke forstod i starten, men jeg fandt da så småt ud af, hvem de forskellige personer var, og hvad der nogenlunde var sket i bind 2. Men jeg vil dog få læst bind 2, så jeg forstår handlingen ordentligt. Til alle, der skal læse serien, synes jeg, at I skal læse alle bind i ordentlig rækkefølge, for jeg havde altså lidt svært ved at forstå det hele alligevel. 
Jeg vil sige at den er for ældre børn, fordi den jo er en ungdomsbog. Selvfølgelig kan mindre børn godt læse den, men da emnet handler meget om udseende, selvværd og kærester vil jeg sige, at den er mest relevant for unge.

mandag den 23. maj 2011

De Hvide Mænd - Kenneth Bøgh Andersen

Titel: De Hvide Mænd
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst og Søn
Udgivelsesår: 2003
Sidetal: 172

Du er nøjagtig hvad dette samfund behøver.

"Jeg så De Hvide Mænd, da jeg var ude at gå," Siger Edwin og mærker hvordan hun stivner. Hun trækker sig væk fra ham, hvilket er en typisk reaktion, når nogen nævner De Hvide Mænd. Derfor gør man det ikke.
Lykke kigger på ham, lidt forsigtigt. Han ved, at det er mere end tre år siden, hun sidst har set De Hvide Mænd. Det er ikke så tit, man ser dem. Selvom de er overalt, hele tiden på arbejde. De skjuler sig godt i en verden, hvor alting - mure, vægge, tøj, tænder, ja, nogle gange endda himlen - er hvidt.
"Så du dem gøre deres...?"
Han ryster på hovedet.
Edwin Georg Normann. 4271. Hold 122. 5. årgang. Winston Smith Gymnasium. Karaktergennemsnit: 9,6.

For lavt.

Edwin er 21 år, og går netop nu ind i sin eksametid. Sin sidste eksame. Edwin var premiestudent før jul. Ingen var bedre. Han var nøjagtig hvad det samfund behøvede. Men så gik det galt. Hans gennemsnit inden den første eksame er 9.6. Forlavt. Og han må ikke dumpe. For hvis han dumper. Så ved alle kun alt for godt hvad der sker. Så kommer De Hvide Mænd.

I denne verden hersker Suvival of the Fittest. Darwins lov. Den stærkeste overlever. De andre bliver sorteret fra. I denne grå verden gør man som folk siger. Man følger lovene. For ellers...

Danmark i fremtiden?

Kenneth Bøgh kan bare sit kram, ikk? Dog er De Hvide Mænd anderledes end andet jeg hidtil har læst af ham. Science Fiction Dystopia når det er bedst. Andersen har lagt sin humor fra Djævlens lærling på hylden i denne roman der er dødsens advorlig. Fordi det kunne godt ske.
Bogens hovedperson Edwin er måske en smule typisk. Den helt der pludselig opdager at den verden han lever i er helt forkert. Dog gør Kenneth det på en utrolig realistisk måde. Det er ikke sådan at Edwin gør hvad han gør fordi det er "det rigtige" Han handler som et menneske, og er på den måde virkelig levende. Bogen har en filosofisk baggrund, selvom spørgsmålene ikke direkte står der.

Ikke så forfærdelig lang. Let tilgængelig hvis man bare har en smule flaire for at læse under huden på bogen. Jeg kan sige så meget som at de fleste i min klasse synes den er frygtelig. Men jeg elsker den. Jeg mistænker dem for kun at hakke ned på den fordi de er blevet tvunget til faktisk at åbne en bog. Det er jo også farligt. De bider.

Den er klart læsning værd. Den er kort, og kan bruges som sideløbende læsning til en tungere roman hvis det var noget.

Bare få den læst for guds skyld!

søndag den 15. maj 2011

Vandrende sjæle - Stephenie Meyer

Titel: Vandrende sjæle.

Orginal titel: The host.

Forfatter: Stephenie Meyer.
Forlag: Lindhart og Ringhof
Udgivelsesår: 2008 på engelsk. 2009 på dansk.
Oversætter: Martin Aitken.
Sideantal: 765 sider.


Min første anmeldelse, håber i kan lide den.
Det er lidt tid siden jeg læste bogen, men det var helt klart en fed læseroplevelse!
Bogen er faktisk en science fiction, men som bagsiden siger så er det en science fiction for folk der ikke kan lide science fiction.
Bogen handler om at jorden er blevet overtaget af vandrende sjæle. De er helt igennem gode, og de sætter sig selv ind i mennesker. Melanie som er en af de sidste mennesker på jorden bliver fanget, og en sjæl ved navn Vandreren bliver indsat, men Melanie vil ikke bare lige forsvinde, og Vandreren og Melanie begiver sig ud for at finde andre mennesker. Vandreren begynder at forstå menneksene, og især en af dem kan hun ikke holde ude af sine tanker. Jeg vil ikke afsløre for meget, så istedet skriver jeg lige bagsiden ind.


Vores verden er blevet invaderet af en skjult fjende. Mennesker er blevet ufrivillige værter for disse indtrængende væsner, som overtager sindet alt imens kroppene forbliver intakte og fortsætter deres hverdagsliv tilsyneladende uberørte. Sørstedelen af menneskeheden er bukket under.

Da Melanie, en af de få frie mennesker der er tilbage, bliver fanget, er hun sikker på, at hun skal dø. Vandreren, den indtrængende "sjæl" som er blevet tildelt Melanies krop, er blevet advaret om udfordringerne ved at bo i et menneske: de overvældende følelser, overfloden af sanser, de alt for levende erindringer. Men der er én ting, som Vandren ikke havde forberedt sig på: kroppens tidligere beboer nægter at forsvinde.
Vandren trænger dybt ind i Melanies tanker og håber at finde oplysninger om de sidste frie menneskers skjulte opholdssted. I stedet fylder Melanie Vandrerens tanker med billeder af den mand, som Melanie elsker - Jared, et mennesker som lever i skjul. Ude af stand til at adskille sig selv fra sin krops ønsker, begynder Vandreren at længes netop efter den mand, hvis opholdssted hun er pålagt at opspore. Da udefrakommende kræfter før Vandreren og Melanie til uvillige allierede, tager de af sted på en farlig og usikker søgen efter den mand, de begge elsker.


Bogen var lidt svær at komme i gang med da det er et helt nyt univers man skal have styr på, men hvsi man har læst bagsiden går det hurtigt. Jeg elsker Stephenies måde at beskrive på, da jeg elsker masser af detaljer. Jeg følte at jeg selv var der, og jeg sugede bogen til mig. Jeg. plejer ikke at være vild med science fiction, men denne her var i en kategori for sig selv. Jeg elskede personerne og plottet var helt genialt. Det eneste jeg synes skulle ændres var slutningen, men det kan man jo ikke selv bestemme. Den kan helt klart anbefales!

Kadavermarch af Dennis Jürgensen

Titel: Kadavermarch
Forfatter: Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 1991
Sideantal: 380


Bogen starter på en øde parkeringsplads foran et supermarked. De 3 venner og bandmedlemmer fra det verdenskendte splatterpunk-band, The Rotten Leprechauns, Sid, Øglen og Fritz, sidder i en blå Pontiac og diskuterer, hvorvidt de skal begive sig ind i supermarkedet og hente proviant. Lidt derfra holder en smadret rustvogn med en kiste i, og under forhjulet på en truck ligger en livløs person. Forsangeren, Sid, vil have sin lakridser, og langt om længe går de andre med til at handle.

Ud over de 3 splatterpunkere følger vi også forskeren, Paul Martins; to unge piger ved navn Cecilie og Pernille samt Pernilles mor og mange flere.

I løbet af bogen står det snart klart, at verden ikke står til at redde; zombierne er ved at have overtaget, og man skal ikke være sart, hvis man har lyst til at overleve. Årsagen til denne tragedie er der heller ikke lagt skjul på, og jeg synes, at det er rigtigt godt, at forfatteren også har givet sig tid til at finde en – temmelig realistisk – årsag.

Derudover gør det bogen ekstra spændende, at den foregår i et fremtidsrelateret Danmark, hvor samfundet er blevet splittet op i to: de rige og smukke som bor i deres selvskabte paradis, og de almindelige mennesker som kun har nytte af ganske få af de opfindelser, der er en del af de riges hverdag.

Bogens hovedpersoner er også alle sammen velgennemtænkte og godt beskrevet. Især er jeg helt vild med den fandenivoldske Sid, som kommer med en del morsomme kommentarer på trods af verdens tilstand og på den måde også gør bogen underholdende at læse på den sjove måde.



Kadavermarch er bestemt ikke for sarte sjæle; Den er spækket med malende beskrivelser af alskens indvolde og andre aldeles ulækre ting, der grådigt bliver fortæret direkte ud af kroppen.

Det eneste dårlige ved bogen er dens ufuldstændige slutning (jeg vil gerne have at vide, hvordan det går de overlevende mennesker fremover) og manglen på merchandise!



Dennis Jürgensen har i samme univers også skrevet bogen Kadaverjagt, som er en del kortere end Kadavermarch og foregår i en anden del af Danmark.

tirsdag den 5. april 2011

Uglies - Scott Westerfeld

Titel: Uglies
Forfatter: Scott Westerfeld
Forlag: People's Press
Sidetal: 335
Andre bøger i serien:
-Pretties (oversat).
-Specials (oversat).

Stjæler lige fra bagsiden:
Tally kan slet ikke vente, til hun fylder 16, hvor hun lige som alle andre i Uglies-samfundet vil få sin operation. En operation, der skal forvandle Tally fra at være Grim og bo i den grimme Uglies-by til at blive forbløffende Smuk. Operationen vil med katapultfart sende hende ind i det højteknologiske paradis, hendes bedste ven, Peris, allerede er flyttet ind i. Modsat Tally, er hendes nye veninde, Shay, ikke helt så sikker på, at hun vil være Smuk. Da Shay en dag forsvinder, lærer Tally en helt ny side af den Smukke verden at kende - og den er ikke køn. Myndighederne stiler nu Tally over for valget med at bringe Shay tilbage eller selv aldrig blive Smuk. Tally træffer et valg, der ændrer hendes liv for evigt...

Denne bog er første bind i serien om Tally Youngblood, der lever i dette samfund, hvor naturens udseende er Grimt og alle skal ligne barbiedukker for at være Smukke. Om Tally, der får at vide, at hun skal vælge mellem hendes bedste veninde og Skønheden. Da hun tager ud for at finde sin veninde finder hun en oprørsgruppe kaldet "The Smoke", hvor folk, der ikke vil være Smukke, er samlet i en lille primitiv by.

Jeg synes personligt at den er god og idéen er virkelig god. Man føler nærmest, at vi selv er godt på vej nu med alle de plastikoperationer man kan få. Man kan nærmest få lavet alt. Tænk hvis man var grim når man bare så helt normal ud. Naturlig ud. Selvom man måske var smuk var man ikke Smuk som Smuk er i denne verden.
Genstandene i bogen er ret sjove, men jeg vil ikke sige at jeg synes at det er nogle realistiske ting. Flyvende skateboards, en jakke, der griber før man rammer jorden, nogle små pakker, der bliver til en ret når man putter den i en vandrenser. Men selvfølgelig er det nogle sjove ting og jeg synes bestemt ikke, at det har irriteret mig.
Noget andet er at man hører om er os. Vores civilisation, der var endt som nogle ruiner. Vi bliver kaldt dumme og primitive.
Men egentlig synes jeg slet ikke at den var forrygende. Jeg kom forholdvis hurtigt igennem den og jeg var med i bogen. Men alligevel sagde den mig ikke rigtig noget. Personerne i bogen er lidt tomme og samtalerne er lidt mærkelige. Jeg synes ikke at nogle af personerne virkede særlig kvikke eller havde et særlig godt sprog. Og sproget i bogen... Det var godt, men det sagde mig stadig ikke noget. Jeg tror ikke jeg var så glad for hovedpersonen.
Jeg elsker forsiden og idéen er virkelig god. Jeg synes at hele historien i dens helhed er virkelig god og nu hvor jeg tænker tilbage på den tænker jeg ikke, at den var slem. Den var god, men ikke blændende.

onsdag den 23. marts 2011

Basara - Yumi Tamura


Forfatter: Yumi Tamura
Tegner: Yumi Tamura
Originalt sprog: Japansk
Original titel: nogle tegn som den ikke vil sætte ind >:(
Forlag: Magisimo
Antal Bind: 27
Emne: post-apokalyptisk, Oprør, Kærlighed,


Sarasa's tvillingebror, Tatara, blev af en profet forudsagt til at være den, der skulle lede oprøret mod det tyranni de lever i. Da Den Røde Konge, hvis del af landet de bor i, for nys om det, beordre han Tatara's død. Da Tatara dør, beslutter Sarasa sig for at overtage hans rolle, og starte oprøret i hans navn. Efter at være blevet såret, møder hun Shuri. Shuri og Sarasa ender med at forelske sig i hinanden. Men ingen af dem kender hinandens fulde identitet. For hvordan skal det gå, når Sarasa opdager at Shuri er en af de konger hun indæt kæmper imod? Sarasa drager ud på en rejse forklædt som sin bror, for at finde allierede i en kamp for at skabe et frit land.
___
Mange ved nok allerede at dette er min yndelings manga. Og hvis ikke, så gør de det nu. Basara formår at skabe uddybede personer, med en historie bag sig, som bliver fortalt. Den har både action, kærlighed og tragedie, og jeg elsker den. Jeg har hørt at tegnestilen skulle være lidt særpræget, og det er den vel egentlig også, men jeg intressere mig langt mere for selve historien. Selvom jeg dog vil sige, at tårene når de græder, er tegnet meget mærkeligt. Jeg syntes den var meget spændende da jeg læste den, for selvom den måske kan virke forudsiglig, så virker det så umuligt, at jeg ikke kunne se hvordan det kunne nå dertil.
En af de ting jeg nyder rigtig meget ved den, er også at alle de mange personer har en historie, og den historie bliver ordentligt fortalt. Og jeg så heller ikke nogen af personerne som onde, for historien prøver også at forklare os, at ondskab ikke findes, og had kun fører til mere had.
Mangaen fik mig også til at græde, hvilket jeg aldrig har oplevet med en anden manga, og kun sjældent med bøger, film, mm. Det er helt klart en historie jeg altid vil kunne huske, og selvom jeg roder rundt i deres navne, så kan jeg også huske personerne.
Det er kun de 5 første der er oversat til dansk, da Carlsen ikke overtog serien efter Mangisimo,