Puls - Stephen King

Titel: Puls
Original Titel: Cell
Forfatter: Stephen King
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelses år: 2006
Sidetal: 412
Oversat af Jette Røssell
Originalsprog: Amerikansk

Clay stod inde bag de splintrede glasfyldinger uden erindring om, at han var gået derhen, og mindedes kun svagt, at han havde fejet stolen til side.
"Hallo, tumpe!" råbte Clay og blev kortvarigt oplivet, da den store mand standsede sin sindsyge talestrøm og stoppede brat op.
"Ja, det er dig, jeg taler til!" Od så, fordi det var det eneste,  han kunne finde på:"Jeg kneppede din mor, og hun var en slap fisse!"
Den store psykopat i den gule t-shirt råbte noget, der mindede uhyggeligt meget om det, habitdamen havde skreget.

"På bunden er vi slet ikke homosapiens," sagde Rektor. "Vores inderste kerne er vanvid. Den grundlægende drivkraft er mod, kære venner. Darwin var for høflig til at sige, at vi ikke hersker over Jorden, fordi vi er de klogeste, ja, ikke engang de mest geneme, men fordi vi altid har været de mest sindsyge, mest blodtørstige møghunde i hele junglen. Det var det, som Pulsen afslørede for fem dage siden."

Den 1. oktober. Klokken 15:03. Gik et signal, en puls, ud til alle mobiltelefoner. Pulsen går ind i ofrets hjerne, og efterlader intet andet end ren vanvid. Til at starte med. Man mener det var en syg terrorhandling, der gik galt. Grueligt, grueligt galt. Fordi der var en orm.
Clay Riddle, en nyligt sepereret tegneserieforfatter, er draget til Bosten den dag, 1. oktober, for at forhandle om sine historier. Han ejer ingen mobiltelefon, og overlever den første bølge af Puls ved et retn lykketræf. Mens andre må se sig, til takke med at få halsen bidt over af den mand, der for et telefonopkaldt siden var deres ven. Clay flygter med manden Tom og pigen Alice ud af Boston, og søger som alle andre almindelige mennesker sikkerhed i natten. Fordi mobilpsykopaterne går kun om dagen. Og efterhånden begynder de også at færdes i flokke. At levitere. Og telepatere.
Pulsen, måske den fuldændte computervirus, er i gang med at hærge.

Når man siger Puls må man også sige Stephen King. Puls er den klassiske King roman med masser af splatter, gru og psygisk terror. Kan man ikke lide Stevie skal man ikke læse den. Kan man ikke lide verdens-undergang-bøger skal man absolut ikke læse den. Er man let påvirkelig, og ved med sig selv man ikke kan klare mosten, så skal man holder 5 meters afstand!
Puls er en utroligt rammende og deprimerende historie, og samtidig er den skrevet så realistisk at jeg slet ikke ville overveje at droppe at læse den. Selvom jeg ikke havde problemer med at lægge den fra mig. Det var jeg nermest nød til, får at tørre øjnene. Seriøst, jeg har grædt under den bog.
Puls er meget grim, og grusomt ond. Der sker en masse uretfærdige ting, som selvfølgelig bare er med til at gøre den endnu bedre.

Selve plottet er kringlet, men stadig fuldt forståeligt, og man bliver holdt hen i spænding, i det man kun ved det hovedpersonen ved. Sproget er typisk King-stil, dog ikke med særligt stort forbrug af paranteser.
Du er næsten bange for at tage din telefon, når du har læst den. Hvad nu hvis Pulsen indtræf.

Is your phone up?

Kan du høre mig nu?

KASHWAK = 0-F0

DU VIL SIGE "WOW!!!"