Fortællingen om kropsrøveren - Anne Rice

Titel: Fortællingen om kropsrøveren
Forfatter: Anne Rice
Originaltitel: The Tale of The Body Thief
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 1992
Oversat af: Marianne Børch
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 548
Bind: 4
Serie: Vampyrkrøniken

Andre bøger i serien:
#1 En vampyrs bekendelser
#2 Mørkets fyrste
#3 De fordømtes dronning
#5 Djævelens discipel
#6 Vampyren Armand
#7 Merrick
#8 Blod og guld
#9 Blackwood Farm
#10 Blood Canticle

I fjerde bind af Vampyrkrøniken følger vi endnu engang den fandenivoldske Lestat de Lioncourt og hans umådeligt dumdristige påfund, der fører ham helt til tops mellem moralsk forkastelighed, livets intensitet, sorger og glæder og blodtørst, ikke at forglemme. Denne fortælling indledes med Lestats egen, personlige prolog, hvor han kort opsummere, hvad der er hændt ham tidligere, før selve historien begynder. Lestat de Lioncourt møder tilfældigt en dødelig på én af sine jagter, og denne dødelige viser sig at være én, som bliver ophav til et omdrejningspunkt i Lestats lange, udødelige liv. Personen, hvem Lestat har lagt mærke til adskillige gange, er Raglan James - en person, der appellerer til Lestats inderlige ønske om at blive et levende menneske igen, da Raglan er i stand til at bytte krop med andre.

Den eventyrlystne Lestat går ind for kropsbytningen for en kortere periode trods Louis' og David Talbots - Lestats dødelige ven fra Talamascaen - advarsler og bekymringer. Det viser sig, at Lestats gamle ven Louis og hans nære, dødelige ven David Talbots bekymringer ikke er skabt af ingenting, for Raglan James er langt fra så pålidelig, som han giver sig ud for; han har ikke tænkt sig at vende tilbage med Lestats krop.

Imidlertid lever Lestat som et dødeligt menneske og opdager hurtigt, at det langt fra er, hvad han har forestillet sig og husker fra sin barndom i det 18. århundrede. Han får ovenikøbet pådraget sig en dødelig lungebetændelse, og livet som dødelig er med andre ord ved at tage livet af ham. Da Lestat hverken kan få hjælp fra Louis eller Marius, én af de ældste vampyrer, opsøger han atter David Talbot, og sammen påbegynder de en jagt på den gemene kropsrøver.

Anne Rice har endnu engang formået at skabe spænding på sin egen, enestående facon, hvor hun lader læseren komme helt ind på livet af Lestat de Lioncourt som jeg-fortæller. Alle scener bliver beskrevet levende og malende med det lille twist af ironi og bitter sødme, som Lestat er så kendt for. De religiøse figurer Gud og Djævelen er endnu engang omdrejningspunktet for fortællingen og i allerhøjeste grad Lestats tilgang til verden; Anne Rice formår på sin egen intellektuelle måde at gøre den fiktive historie til langt mere end blot underholdning, idet der er masser af stof til eftertanke, mange poetiske beskrivelser og scenarier, der næsten er - eller kan blive - tårefremkaldende. De emotionelle episoder er beskrevet med en lidenskab til sproget, livet og verden, og læseren bliver båret på bølger af sindsoprivende handlinger, der fører både glæde, spænding og frustration med sig.

Med denne bog, 4. bind i serien om vampyrerne, har Anne Rice skabt en fortælling, der i modsætning til nogle af de tidligere bind, er præget af action hele vejen igennem. Som det står sort på hvidt i prologen, er det ikke nødvendigt at læse de 3 øvrige bøger i serien, men da der refereres hyppigt til tidligere hændelser, er det altid rart at have baggrundsviden med sig i bagagen.
Sproget er både nuanceret og rigt på detaljer både i og udenfor dialogerne mellem personerne og kræver, at man som læser har tålmodighed nok til at komme igennem de første kapitler. Er man først faldet ind i den jævne læserytme, går resten let som en leg.

Bøgerne i Vampyrkrøniken adskiller sig markant fra de romantiske bøger om vampyrer, som vi kender i dag (heraf kan nævnes Twilight, Nattens hus og Vampire Diaries), da temaerne rækker langt mere ud end teenage love og bristede hjerter. For Anne Rice og hendes karakterer er livet og kærligheden et begær, der spiller på fysisk så vel som psykisk nærvær både på utraditionel og traditionel vis. Vampyrkrøniken stiller spørgsmål til éns moralske sans ved at sætte én i en hændervridende situation, hvor kun Lestats egen viljestyrke afgør udfaldet. Søger du en serie om vampyrer, er denne bestemt et kig værd.

Det er bestemt en læseoplevelse for alle, der ønsker smagen af sarkasme, romantikkens tidsalder, en flodbølge af ord, moderniteten og varmt, tykt blod på sine sprukne læber.