Hermelinen - Lene Kaaberbøl

Titel: Hermelinen
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Forlag: Phapel
Udgivelse: 1994
Sidetal: 262

Kat så ned. "Du synes måske også, jeg bare er en dum bondemokke," sagde hun bittert.
"Hov hov...vent nu med at bide til du er sikker på, at der er grund til det ... Hvem har kaldt dig for en bondemokke?"
"Vagterne. Claudi. Han sagde at sådan nogle som mig slet ikke kunne komme ind på akademiet.

En ugle og en ilder stod bøjet over hende.
"Nå? Er det så hende?" Spurgte uglen skarpt.
"Sssshhh..." hvæsede ilderen. "Hun vågner."
 Uglens ansigt blev større. "Nej," Sagde den. "Hun drømmer. Hun glemmer. Hun har ingenting set."
 Kat sov videre. Hun drømte. Men hun glemte ikke.

Katriona tog med Simon til Breda By. Og hun kom ind på den præstisfyldte sølvrytterskole "Bredinari akademiet". Men det lader til, at hun ikke er helt så velkommen, som det først virker. Den store by er noget helt andet end grænselandet Tredale. Desuden lader det til, at hendes fortid forfølger hende. Denne gang i skikkelse af Hermelinen, som Kat måske ved lidt mere om end godt er. Og desværre ved de, at hun ved det.

Jeg kan godt lide at genlæse "klassikere" fra da man var mindre. Mindre som i 10-12 år. Det var i hvert fald deromkring, jeg læste dem. Dengang var de fantastiske. Den gang var de sjove, de var åbningen ind til fantasy-genren. Og så endda pigeudgaven. Eventyrene om Kat og hendes liv i Breda, en verden der mindede om vores og så alligevel var fyldt med nye ord, var behagelige at læse. Jeg har altid holdt af et godt "kostskole-drama" Som Hermelinen, og i særdeleshed det nummer 3, Isfuglen, byder på.

Jeg læste dem faktisk mest igen, fordi jeg trængte til at slå hjenen fra. Men så viser noget sig, som jeg ikke opdagede, da jeg var "uskyldig". Hermelinen er ligesom Historien om Mira, på det punkt at samfundet i bogen er bygget over noget andet langt mere alvorligt, som man ikke ser, før man er ældre. Sølvhesten, Hermelinen og Isfugler er "hvad-nu-hvis"-bøger. Hvad nu hvis kvinderne havde taget mændenes plads fra starten? Det er det, der sker. Den slags er ret morsomt at opdage. Så faktisk kan man godt læse dem første gang, selvom man er ældre. Om ikke andet fordi det er dejligt afslappende.

Kaaberbøl er selvfølgelig en naturlig del af min opvækst, nøjagtig som hun er det for så mange andre danske, læseglade unge. Disse bøger er et must, når du er bogorm i Danmark. Hvis du ikke har læst dem, så tyg dem i dig på et par dage her i ferien. Det kan du sagtens. Længere er de altså heller ikke.

Andre bøger i samme serie:
Sølvhesten
Isfuglen