Isfuglen - Lene Kaaberbøl

Titel: Isfuglen
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Forlag: Phabel
Udgivelse: 2000
Sidetal: 336

Det var ikke til at se, hvor den kom fra. Men netop i det øjeblik susede en sten mod det ene spejlbillede, og Samuel Sardis turbanklædte skikkelse knustes og faldt til jorden i en regn af klirrende glassplinter.
"Djævelskab!" Skreg en kvinde og sprang op fra sin plads. "Troldpak og djævelskab!"

"Daniel..." Sagde hun og lagde armen om ham."
Han vred sig fri med en voldsomhed, der kom komplet bag på hende.
"Bliv fra mig," hvæsede han. "Bliv væk fra mig og min familie!"
Hans ansigt var helt fortrukket af raseri, og hun anede ikke hvad hun skulle gøre.
"Jeg er ked af-"
"Nå, det er du?" Hans øjne flammede. "Du vidste det! Du vidste, det hér ville ske!"
"Nej, jeg...Nej, du har misforstået -"
Han slog hende.

"Og jeg som troede, du og Simon Jossa var venner. Jeg har ladet mig fortælle, at de bragte ham ind her til morgen. Bundet."

Kat er tilbage i Breda. Ligeledes er Simon, som bestemt ikke er glad for det. Hun fortsætter sin uddanese til Bredinari, og håber uendeligt meget at det bliver hende, der får et mareføl. Næste forår. Hvis hun opfører sig pænt og ikke kommer ud i flere problemer, ikke åbner noget hun ikke burde eller omgås nogen, hun ved, hun ikke burde, fordi hun åbnede det brev. Men Daniel og hans familie har da intet gjort, vel? Det er sikkert nogen helt andre, der har gjort det. Nogen, man måske slet ikke havde regnet med, kunne finde på det?

Mere marehest-riddende Katriona til os! Kaaberbøl har skrevet tre bøger i denne serie, selvom jeg kunne gribe mig selv i at ønske, at der var bare en mere. Det kommer der nok ikke. Om ikke andet. Som den tredje og afsluttende bog lever Isfuglen helt op til forventningerne. Det er langt den mest spændende af de tre, og den formår at trække nogle mere dystre emner ind i historien, også et enkelt positivt emne: kærlighed.

Dette er en af de bøger, jeg har læst ufatteligt mange gange. Alligevel lykkes det mig altid at glemme, hvordan den ender, så den holder aldrig op med at være spændende for mit vedkommende. Det er ikke en bog med en naturlig rød tråd, og vi skal faktisk ret langt hen i bogen, før selve klimakset bliver afsløret. Indtil da har vi mest hygget os og komplet overset de små tegn på, hvad der er ved at ske.

Isfuglen er som de foregående, Hermelinen og Sølvhesten, en bog som er velegnet til yngre læsere, som lige er startet på fantasy-genren. Men de kan også læses af ældre, da de har en klar klassiker-værdi.

Kaaberbøl skriver dejligt.

Andre i samme serie:
Sølvhesten
Hermelinen