tirsdag den 19. juli 2011

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer - J.K. Rowling


Titel: Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Forfatter: J.K. Rowling
Forlag: Gyldendal
Sideantal: 339
Originaltitel: Harry Potter and the Chamber of Secrets
På dansk ved: Hanna Lützen

Petunia!” brølede onkel Vernon. ”Han slipper fra mig! HAN FLYGTER!”
Med forende kræfter trak Weasley-brødrene så kraftigt til, at Harrys ben gled ud af onkel Vernons greb. I samme sekund Harry var sikkert indenbords, råbte Ron, ”Træd på pedalen, Fred! Giv den gas!” Bilens motor brølede, og så susede de som et lyn op mod den månelyse nattehimmel.

Harry er vendt tilbage til Ligustervænget efter et forrygende år på Hogwarts. Han har lært en masse ting om en helt ny og uforudsigelig verden, han har fået venner, og han har allerede formået at redde troldmandsverdenen fra den frygtede Lord Voldemort endnu en gang. Men det er onkel Vernon og tante Petunia komplet ligeglade med. Bortset fra en smule frygt for, hvad han nu kan gøre ved dem med sin tryllestav, er alt tilbage ved det gamle.

Noget stort og tungt ramte kammeret gulv; Harry kunne mærke rystelsen. Han vidste, hvad der skete, han kunne føle det og så for sit indre blik, hvordan den kæmpemæssige slange begyndte at rulle sig ud. Nu hørte han atter Romeos stemme, der hviskede: ”Dræb ham.”

Harry glæder sig til at starte i skole igen, men noget foruroliger ham også: ingen af hans venner har skrevet til ham i ferien, ikke en lyd har han hørt fra dem. Snart finder han dog ud af, at det ikke er vennernes skyld. Det viser sig nemlig, at en bortløben husalf har stjålet Harrys breve og agter at forhindre ham i at vende tilbage til Hogwarts efter sommerferien, fordi Harry er i stor fare. Harry formår dog at vende tilbage til Hogwarts, men skoleåret bliver spækket med flyvende biler, edderkopper, forstenede mennesker og kæmpeslanger. For ikke at glemme en horcrux, selvom Harry endnu ikke ved, hvad en horcrux er, og hvor betydningsfulde de bliver.


Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer er en af de bøger, jeg kan læse igen og igen bare for at få en følelse af tryghed. Der hviler en stemning over netop dette bind i Harry Potter-serien, der får mig til at føle mig hjemme på Hogwarts; tryg og glad på trods af den fare, der lurer rundt om hvert et hjørne – eller i vandrørene. J.K. Rowling er en fantastisk forfatter med et fantastisk stort talent.

Andre bøger i serien:
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Bøger af samme forfatter:
Quidditch Through the Ages (ikke oversat til dansk)
Fantastic Beasts and Where to Find Them (ikke oversat til dansk)
Barden Beedles Eventyr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar