Anmeldere

Vi er et hyggeligt anmelderkorps her på bloggen, og vi syntes lige vi ville præsentere os selv.



Kristina

Hey Yo! Mit navn er Kristina... sjovt nok. Jeg startede den her blog i selskab med Sidsel i starten af 2011. Jeg har i meget lang tid holdt mig til fantasy genren, men har i løbet af det sidste år bevæget mig ud på lidt mere ukendt grund, i fx filosofiske eller horror romaner. Endnu har jeg ikke læst ikke frygteligt mange ungdoms romaner, men det hænder da, dog hænder bøger der udelukkende handler om kærlighed aldrig, og jeg har af princip endnu ikke læst Twilligt. Jeg lader i høj grad forfatternavnet fortælle mig hvad jeg skal læse, jeg er lige for tiden meget optaget af berømte forfattere fx Stephen King og Agatha Christie, jeg prøver nok lidt at lure dem kunsten af. Jeg skriver nemlig også selv.
Jeg har lavet en anden bogblog sideløbende med bogbaskere,som mere er mening, og ingen anmeldelser, håber I gider kigge forbi ;) Bogryggen



Sidsel
 
Hej! Jeg hedder Sidsel, og jeg er hende der pigen, der køber alle sine cykler brugt og har et forbrug af te, der langt overstiger de fleste, hun kenders. Jeg holder meget af at læse og gør det da også temmelig ofte - gerne mens jeg drikker førnævnte te. Jeg læser de fleste slags bøger, og jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad det er der gør, at der er nogle ting, jeg bare ikke gider læse. Måske er det, hvis forsiden er for grim? Jeg er også overfladisk. Nej - jeg tror, at det er hvis forsiden er for grim og bagsideteksten heller ikke fænger. Så er jeg ikke meget for at læse bogen, og hver gang jeg forsøger, finder jeg en bog, som lyder tusind gange bedre (gerne noget jeg har læst 15 gange før).
 Udover at læse kan jeg også godt lide at fotografere. Det er en dejlig adspredelse, og noget af det, jeg holder allermest af ved fotografering er redigeringen bagefter. Derfor er det sjældent, at du finder et billede af mig, som jeg ikke har kørt igennem et redigeringsprogram. Jeg fotograferer - jeg læser... Og jeg skriver også. Jeg skriver mine egne noveller, hvilket jeg har gjort i rigtig mange år nu. Jeg ved ikke noget bedre end at falde over en glemt, gammel historie, som jeg kan sidde og hygge mig med. Alle minderne ved at have skrevet den, og så også glæden ved at kunne skrive en del bedre nu. Det samme gælder det at tegne. Jeg tegner. Jeg er tegneglad. Eller nej. Faktisk tegner jeg aldrig, men jeg var tegneglad, og jeg gad godt begynde igen, selvom jeg har en kedelig vane med at krølle alle mine tegninger sammen og aflevere dem til min gode ven skraldespanden bagefter.
 Hvis der er noget, jeg til gengæld ikke holder af, så er det at skrive om mig selv (faktisk holder jeg af det, jeg har bare svært ved at blive tilfreds), især fordi jeg aldrig ved, hvad jeg skal skrive. Der er også tusind af ting, jeg ikke kan få med. Deriblandt nævnes min kærlighed til musik (jeg hører det konstant og nonstop), mit overforbrug af parenteser, i særdeleshed når jeg skal fortælle om mig selv, at jeg spiller klaver og at jeg bor på en gammel bondegård. Hm.


Theresa (Seimei-Sen)
 


Dav, dav! Jeg er Theresa.

Whatever. Jeg er en hel normal boggnasker. Det vil sige at jeg er fjollet, en aktiv læser og endnu mere fjollet. Jeg læser mest fantasy og udover fantasy har jeg læst omkring 4 hestebøger fra da jeg var 7 og 3 spændings/krimiromaner. Af fantasy er jeg slet ikke kræsen, men har selvfølgelig nogle jeg mere eller mindre kan lide. F.eks. hader jeg vampyrbølgen, selvom jeg har læst en god bog om vampyrer. Blandt de bøger jeg elsker er Philip Pullmans, Kenneth Bøgh Andersen og Josefine Ottesens bøger - nogle af dem. Jeg elsker originale bøger, der er godt skrevet og kan de få mig til at grine eller græde giver det en kæmpe bonus. Min absolutte yndlingsbog er Jeg, Coriander.
Jeg skriver også selv lidt noveller, digte og historier. Jeg drømmer om at blive forfatter og være på en persons top 10 liste over bedste forfattere.  Det ville være det fedeste at opnå! 
Derudover skriver jeg rollespil, hvor jeg sætter meget fokus på karakterer. Jeg lever mig ind i karaktererne og nogle gange bilder jeg mig selv ind at de lever. 
Det var lidt om mig. 
 


Julie

Hej, jeg er så Julie.
Jeg er en nørd, og det elsker jeg at være. Hvor må verden ikke være kedelig, hvis man ikke finder glæde i fiktionen?, tænker jeg. Fiktion i en hver form, er mit et og alt, men eftersom det var med bøgerne jeg startede, har de nok en speciel plads i mit hjerte. For bøger som Narnia, Rigenes Herre og Harry Potter viste mig en verden større end dagligdagen.
Mine anmeldelser består mest af fantasy, en gang i mellem med en historisk roman, tegneserie eller science fiktion blandet ind i det.
Jeg drømmer om at blive forfatter, animator eller instruktør. Vidt forskellige ting, men alligevel er de vel ret ens. I sidste ende drømmer jeg bare om, at kunne arbejde med fiktion, at kunne vise verden noget, som jeg havde udtænkt. At påvirke folk, at få dem til at tænke. Jeg drømmer også om at blive husket. For en bog, tegneserie, tv-serie eller film i ens navn, det er vel sådan man bliver udødelig?
Lige nu arbejder jeg både på adskillige historier og på en webcomic, jeg håber at kunne få op at kører inden 2013. Jeg har min egen blog, som dog ofte er lidt død, hvor jeg skriver om alt fra tegninger til entusiasme omkring fiktion til måske egen fiktion.
Jeg er for resten også den, der har ændret min beskrivelse af mig selv flest gange, vil jeg vove at påstå. 


Sid!

Halløj, dér! Mit navn er (også) Sidsel, men for ikke at rode rundt i os to Sidsler, som har fundet frem til denne side, har jeg valgt at tyvstjæle Sids navn (lidt)! Nu snakker jeg om Sid fra Kadavermarch, som er en af mine yndlingsbøger. Det er den på grund af sin spændende, uhyggelige og til tider meget voldsomme handling. Derudover er Stephen King, Anne Rice, Christopher Paolini, J. K. Rowling, John Flanagan og Kenneth Bøgh Andersen blandt mine favoritter.

Fantasy og gys har ikke altid interesseret mig; Den første fantasybog, jeg læste (ud over Harry Potter), var Eragon, som jeg udelukkende tog med hjem fra biblioteket, fordi nogen havde lagt den på den forkerte hylde. Jeg er den person dybt taknemmelig, og har ikke rørt en "tøsebog" siden den dag.

Navnet til denne blog stammer oprindeligt fra et "interview" i efterårsferien 2010, hvor Theresa og jeg snakkede med en journalist om vores store oplevelse, da vi begge fik J. K. Rowlings autograf. Journalisten spurgte, hvor vi var fra, og jeg svarede sandfærdigt, at vi kommer fra to vidt forskellige dele af landet, og at vi var der sammen med nogle andre fantastiske brugere fra Boggnasker, hvorefter journalisten kiggede spørgende på mig og spurgte: "Bogbasker?" Noget tid efter blev jeg spurgt, om grundlæggerne af denne blog måtte bruge navnet "Bogbasker" til bloggen, men det var først senere, at jeg selv blev tilbudt en plads på anmelderlisten.

Jeg er også en af perfektionisterne her på siden;  Jeg kan godt lide ordentlig grammatik og ikke har noget imod selv at skulle rette anmeldelserne (da det er sjovt), så selvom jeg for tiden ikke selv poster så mange indlæg (jeg er lige begyndt i gymnasiet, så meget af min fritid bliver brugt på skole og søvn), fungerer jeg altså stadig som korrekturlæser.



Tulle
Hejsa! Jeg hedder Mathilde, men alle kalder mig Tulle, så det kan i jo også bare kalde mig. Jeg så bloggen i en reklametråd, og da jeg elsker at blogge tænkte jeg hvorfor ikke? Jeg spurgte derefter, om jeg måtte være med, og det måtte jeg heldigvis. Jeg glæder mig til at blogge på en lidt anderledes måde, og at blogge med noget jeg elsker.

Jeg har altid været en læsehest/bogorm hvad i nu vil kalde det, og jeg har altid godt kunne lide at læse. Jeg har mange yndlingsbøger,og der er i alle genre. Jeg elsker at åbne en bog og drømme mig væk i en anden verden. Jeg har længe været med på den såkaldte vampyr-bølge, men jeg har længe prøvet at udfordre mig selv hvilket også er sket, så I kommer til at se en masse anmeldelser fra mig på mange ting. Realisme, science fiction, gys, fantasy og meget andet. Lige nu er jeg meget fascineret af Døspillet som bare er helt fantastisk
Jeg har min egen blog der hedder The thoughts of a Navi som i også kan tjekke.

Xazal G
Xazal G. er mit tilnavn på cyberspace - hovedsaligt i blog-verdenen. Som en nærmest død bestanddel af dette anmelder-team, må jeg siges at være dén, der har tilegnet mig en faglig baggrund, når det kommer til at anmelde litteratur. Dog har jeg været inaktiv så længe, at denne faglige anmelderpraksis slet ikke har været på dagsordnen. Jeg studerer nemlig litteraturvidenskab med valgfag i blandt andet anmelderi.
Litteratur interesserede mig allerede i en tidlig alder, men ikke så meget de store værker, som det var sproget og humoren. Den gode historie, og dét, der gør den 'god', har altid pirket og pirker stadig til min nysgerrighed. Siden er det blevet til en videbegærlighed, der driver mig til at finde ud af, hvordan værket blev til.

Selvom studiet optager så meget af min tid, at jeg har lagt anmelderbrillerne på hylden, får jeg læst en del af anmeldelserne herinde og sat en lille smule skik på os på Facebook.
Hvad, der optager mig mest på denne anmelder-blog, er netop det uakademiske og umiddelbare, som de unge (host, host) frembringer - og når jeg får blod på tanden igen, skal jeg ikke være sen til at spytte en anmeldelse ud.

Pøj pøj!