Den sorte rytter - David Eddings

Titel: Den sorte rytter
Originaltitel: Pawn of Prophecy #1 (chap. 1-10)
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2003
Oversat af: Axel Skellebjerg
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 159
Bind: 1
Serie: Belgarion-sagaen

Andre bøger i serien:
#2 Den gamle troldmand
#3 Den frygtløse ridder
#4 Den udødelige dronning
#5 Den guddommelige mester
#6 Den onde ypperstepræst
#7 Den forjættede konge
#8 Den gyldne prinsesse
#9 Den udvalgte helt
#10 Den vansirede gud

Faren gik først i allersidste øjeblik op for Garion, og han kæmpede desperat for at stage sig ind til breden, men hans hastværk fik blot opløsningen af flåden til at gå endnu hurtigere. Til sidst stod han på en enlig træstamme og svingede armene som møllevinger for at holde balancen. Hans øjne gled hen over den sumpede bred i en desperat søgen efter hjælp. Lidt oppe ad skråningen bag de andre børn fik han øje på den velkendte mandsskikkelse på en sort hest. Manden var iført en mørk kappe, og hans brændende blik var ufravendt rettet mod Garion.

Den forældreløse dreng Garion bor på Faldors gård i sin tante Pols varetægt, hvor han vokser op - primært i følgeskab med sin tantes strenge, moderlige formaninger. Handlingen strækker sig ud over flere år, hvor man følger Garions barndom på gården, hvor han finder kammeratskab i to jævnaldrende drenge og en pige, og smeden Durnik bliver også et vigtigt led i drengen, Garions, opdragelse. En gammel, pussig historiefortæller besøger af og til gården, hvis selskab Garion sætter stor pris på. Han kalder ham Ulv, og Garions nysgerrighed er svær at tøjle, når Ulv endelig fortæller historier. Garion har en hemmelighed: Han ser med jævne mellemrum en sort rytter holde øje med ham, men det er kun ham, som ved det.
En dag, da Garion er omkring 14, overhører han en samtale mellem tante Pol og Ulv. Noget er blevet stjålet, og tante Pol, Ulv og Garion er nødt til at drage ud for at finde genstanden, uventet ledsaget af smeden Durnik. Selvom Garion må forlade alt, hvad han kender, kan han ikke lade være med at finde det hele spændende.

Dette er starten på en fantasy-klassiker, der indeholder både trolddom, kærlighed og politiske intriger, samt striden mellem det gode og det onde, hvor gudernes mangeårige strid bliver hovedpersonen særdeles vedkommende. Samtidig er det historien om, hvordan Garion går fra at være en ubekymret lille knægt, der ikke har andet for end at lave små drengestreger, når hans tante ikke ser det, til han bliver næsten voksen, hvor kærlighed kommer til at spille en større rolle, og hvor der bliver pålagt ham et ansvar, han bestemt ikke er villig til at tage.

Bogen starter med en længere prolog, som giver den habile læser et indblik i den overordnede handlings videre forløb, idet den fortæller myten om de syv guder, om juvelhjertet og om striden mellem guderne, der senere fulgte og om den vansirede guds fald til sidst. På den måde danner prologen et godt grundlag for historien, og selvom den kan være lidt tung at læse sig igennem, gør den resten af historien lettere at forstå.

"Den sorte rytter" er skrevet i et let, flydende sprog, som bærer umiskendeligt præg af David Eddings' tørre, sarkastiske humor, der rummer ligedele alvor og spøg. Middelalderuniverset understøttes af et sprog, som er lidt gammeldags, men stadig letlæseligt. Bogen kan læses af såvel voksne som unge i 13-årsalderen, og skal man have det hele udbytte af bogen, anbefales det at have "Den gamle troldmand" ved hånden, da første bind har en naturligt uafsluttet slutning og fortsættes ufortrødent i andet bind, hvilket skyldes, at forlaget Tellerup har splittet bogen i to, ligesom det er tilfældet med resten af bøgerne i serien. Fem bøger er blevet til ti. Forsiden viser drengen Garion og hans tante Polgara og den sorte rytter, hvilket giver en god indgang til historien.

Selv har jeg været underholdt hele vejen igennem den lidt for korte bog, hvor især Garions tætte forhold til sin tante Pol er et bærende element i bogen. Ligeledes er Ulv én af de mere interessante karakterer, idet hans identitet forbliver skjult for hovedpersonen, men for læserne får man visse hints. Fortællervinklen er primært bundet til Garion, men den alvidende fortæller titter ind af og til, hvilket får læseren til at føle sig som "én af de voksne", fordi man får del i viden, som Garion ikke må få. Denne bog er én af den slags bøger, hvor man absolut MÅ og SKAL have fortsættelsen i sin nære rækkevidde, for de åbne slutninger i hvert bind efterlader én med masser af spørgsmål og løse tråde. De politiske intriger, man med snilde og snedighed glider igennem, gør serien til mere end blot en børne- og ungdomsserie. Især de humoristisk kamuflerede sjofelheder på den gammeldags facon og samspillet mellem karaktererne kan appellere til den lidt ældre læser, men det bliver man "heldigvis" ikke udsat for i første bind.

Leder du efter en fantasy-klassiker med riddere, troldmænd, konger, dronninger og prinsesser, samt en god fortælling om kampen mellem det gode og det onde spækket med en tør, sarkastisk humor, der får én til at associere til en gammel mand og hans unge, skarptungede datter, så skal du prøve Belgarion-sagaen af David Eddings. Seriens direkte fortsættelse er en anden serie på ti bind kaldet Malloreon-sagaen, hvor omfanget af hver enkelt bog grangiveligt er det samme som den første serie, og er man først i gang, føles bøgerne alt for korte.