Titel: Alle sammen døde
Original titel: All together dead
Forfatter: Charlaine Harris
Oversætter: Martin Aitken
Forlag: Lindhart og Ringhof
Udgivelsesår: 2007 på engelsk og 2011 på dansk
Sider: 368
Andre bøger i serien:
Død indtil solnedgang
Levende død i Dallas
Klub død
Død for verden
Stendød
Fuldstændig død
Afsløringer er med i denne anmeldelse!
Bagside:
Sookie har vænnet sig til at være omgivet af forskellige typer af uddøde, hamskiftere og andre overnaturlige væsener, men selv hun har sine begrænsninger. Selv om hun har brug for at komme sig over sin store vampyrkærlighed Bill, som forrådte hende, og vænne sig til sin nye kæreste, den sexede hamskifter Quinn, deltager hun i et længe planlagt vampyrtopmøde.
Louisianas vampyrdronning Sophie-Anne Leqlerqs kræfter er svækkede efter orkanen Katarina, og hun står nu anklaget for at have dræbt sin konge. Sookie ved, at Sophie-Anne er uskyldig, men er slet ikke forberedt på de andre chokerende mord, som finder sted. Tydeligvis er der vampyrer, som vil færdiggøre, hvad naturen startede, og Sookie bliver stillet i et vanskeligt dilemma, hvor hendes valg kan betyde forskellen på overlevelse og en altafgørende katastrofe.
Vurdering:
Jeg er helt vild med True Blood, og jeg kan slet ikke få nok. Jeg glædede mig til denne bog, men jeg blev ret skuffet. Jeg havde forventet mere, men jeg tror at noget af skuffelsen lægger i at jeg hader Quinn. Jeg er derimod medlem af Team Eric, og jeg ville ønske at deres forhold udviklede sig. Jeg kan godt lide plottet, og jeg synes at det er en god idé med topmødet. Jeg synes godt der kunne være andet med end topmødet, men jeg kan godt lide at man går så meget i dybden med det. Jeg elsker den vinkel bogen har, og at Sookie ikke forguder vampyrer, men er meget tilbageholdende og inderst inde egentligt bare trænger til at komme væk. Jeg blev suget ind i slutningen, og jeg krydsede fingre for at ingen af de personer jeg elsker ville dø. Jeg glæder mig til at læse den næst, og så håber jeg at Eric og Sookie begynder at komme sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar