Hr. Mandag - Garth Nix

Titel: Hr. Mandag
Original Titel: Mister Monday
Forfatter: Garth Nix
Forlag: Bahnhof
Oversætter: Lisbeth Valentin Christensen
Originalsprog: Australsk
Sidetal: 327

"Jeg har en tudse i halsen," sagde Suzi, stadig med den dybe stemme.
"En tudse? Hvor har du fået den?"spurgte Sergenten misundeligt.
"Gave," sagde Suzi med sin normale stemme. "Den kom bare dumpende sådan uden videre, dårligt nok slidt. Holder måske endda et helt år, hvis jeg er heldig."
"Jeg har aldrig haft en tudse i halsen," sagde Sergenten trist. "Jeg havde en kildren i næsen engang. Konfiskerede den fra en Portør, der havde fået den fra en Drivgodsindsamler. Der gik en tolvmåned, før den gik over. Meget distingveret. Ikke så flamboyant som et nys, men ganske nydelig..."


På den første dag skulle Arthur dø. Eller, det regnede alle da i hvert fald med. Selv den mystiske mand i det rullende badekar, som overrakte ham den lille nøgle. På mystisk vis helbredt, men til gengæld forfulgt af mænd i jakkesæt og hundehoveder, som spreder pest, må Arthur flygte ind i det eneste sted, der ser sikkert ud. Huset. Men alle vil deres. Og alle lader til at være klar til at kæmpe for dem selv, og ingen andre. Og hvem kan man overhovedet stole på. Frøen? Fløjtespillerbarnet? Skumringen? Tiden eller Intet?


Dette er nok den underligste bog, jeg i mit liv har læst. Den er fantastisk fantasifuld, det må man give den. Og vældig morsom. Man er ikke på noget tidspunkt bange for, at de ikke nok skal klare den, men nøj hvor man får sig et godt grin. Selve den underlige sammensætning af alt fra Usandsynlige Trapper til dinosaurer, er nok til, at man heller ikke ligefrem havde set handlingen komme.
De første cirka hundrede sider, er den ikke fantastisk. Her befinder vi os stadig i den normale verden, og det bliver hurtigt lidt dødt løb. Derefter flyver tiden derimod bogstaveligt talt. Huset er et fantastisk sted.
Det er tydeligt en børnebog, og den skal og kan ikke tages seriøst. Der er intet dybt budskab. Børnene kan selvfølgelig klare alle de onde superherskere, og  dyrene kan tale. Men den er fin, sød, og kan sagtens læses, selvom du bliver lidt ældre for underholdningens skyld. Det er dejlig fantasy, og den er rigtig dejlig, hvis man stadig er i starten af sin fantasyfase.

"Der er Huset, forstår De, som er her. Så er der Intet, som ikke er her, men Huset er bygget på det. Så er der de Underordnede Verdener, som er derude, uden for Huset og ikke i forbindelse med Intet."


Sproget er let tilgængeligt. En smule kedeligt, ville jeg vove at påstå, og ikke fyldt med megen sproglig finesse. Men det behøver bogen sådan set heller ikke.

I samme serie:
Grumme Tirsdag
Druknede Onsdag
Ridder Torsdag
Lady Fredag
Høje Lørdag
Fyrst Søndag