Forfatter: Suzanne Collins
Forlag: Gyldendal
Den handler om den 16-årige Kattua, der lever med sin mor og søster i landet Panem. Hun gør alt, hvad der står i hendes magt for at holde dem mætte. Hun jager blandt andet med sin ven, Gale, i skoven, hvor folk egentlig ikke må være.
Der er tolv distrikter i landet, der hver især skaffer forskellige ting til den rige by, Capitol. Det distrikt, Kattua og hendes familie lever i, er Distrikt 12. Det fattigste distrikt. De skaffer kul til Capitol.
Fordi distrikterne for mange år siden prøvede med et oprør, straffede de nådesløse magthavere folket med et såkaldt Dødsspil, der skulle være en lærestreg til folket. Dødsspillet går ud på, at der hvert år bliver valgt en dreng og en pige fra hvert distrikt, der skal deltage i Dødsspillet. I Dødsspillet findes ingen regler, bortset fra én: Dræb, eller bliv dræbt. For kun én slipper levende fra dette spil.
I nogle af distrikterne er det en ære at deltage, og børnene bliver trænet op til det fra gåben.
Men ingen i distrikt tolv ønsker at deltage. Og Kattua ønsker især ikke, at hendes elskede lillesøster bliver trukket. Så hun melder sig frivilligt som deltager.
Det bliver en kamp om liv og død, en kamp, Kattua godt kender til hjemmefra. Men intet bliver som før.
Ekstremt spændende bog. Læs den. Læs den. Læs den. Jeg kunne ikke slippe den. Jeg måtte bare læse den, selvom jeg var på kanotur. Mens vi sejlede, pakkede jeg den nogen gange op fra min plastikpose for at læse i den, indtil nogle skældte mig ud. Jeg sad med den til klokken 3 og læste, læste, læste, selvom jeg skulle op om 5 timer. Jeg læste, læste, læste. Mens mine venner sad og hyggede sig ved lejrbålet, sad jeg og var asocial og så dum ud med store øjne og en pandelampe. Da den var slut, havde jeg den der tomme følelse, man kun har, når man har læst noget rigtig godt. Noget rigtig, rigtig godt. For jeg var tom, selvom bind to bare skulle købes efter kanoturen. Åh Gud, jeg skulle vente tre dage! Hvordan skal jeg klare mig?
Den var god, god, god. Spændende, rørende, skræmmende, rystende...
Jeg elskede den. Nu sidder jeg bare og tænker: Bare det var mig, der havde skrevet den. Gid det var mig! For den er ge-ni-al. Den er lige mig. Det er lige min genre. Science Fiction, spænding, kærlighed, kampe for livet.
Åh, jeg tør ikke læse den sidste, så er det slut med Kattua.
Jeg holder så meget af alle karaktererne i bogen. Gale, Peeta, Kattua.
Læs den! Please!
Men den er ikke for sarte mennesker. Man skal være over tolv i hvert fald, for den er barsk. Det er bare en bog, ja, men den er altså mere end det! Forstå at den er fantastisk, fantastisk, fantastisk!
Andre bøger i serien:
Bind 2 - Løbeild
Bind 3 - Oprør
Ej hvor sjovt, skulle lige til selv at skrive en anmeldelse til den :)
SvarSletSjovt! :P
SvarSletDu må godt lave en anmeldelse selv :)
Det er en af de bedste serier, jeg har læst gennem de sidste par år. Jeg tror, jeg havde den sidste bog liggende i 4-5 måneder, før jeg læste den - bare for at trække spændingen, og fordi jeg ikke havde lyst til, at serien skulle slutte. Det er altså sjældent, jeg har det sådan med serier :-)
SvarSletGodt nogen fik andmeldt den, når jeg nu ikke fik det gjort ;) Den burde ligesom være her! Fik endelig mine venner til at læse dem for omkring en måned siden, nu er de gået helt amok og udbryder konstant "Nu er der et halvt år til filmen!" xD At bøgerne er fantastiske er lidt old-news for mig, og filmen... Jo, det bliver da vildt fedt at se en Dødsspillet film, men jeg er altså ligeglad med hvad skuespillerne hedder... xD
SvarSlet- Ja, det er altså Julie, men blogger påstår, at min google-konto ikke har adgang til siden oO
Julie: Det samme problem har Xazal og jeg haft O: Det er underligt, men det gik i sig selv igen senere...:hmm:
SvarSletIndtil da, så kan du kommenterer med dit navn ved at bruge den der hedder Navn/webadresse. Den står lige over anonym, og tillader dig at skrive hvilket navn du nu vil bruge, og at skrive (eller lade være) en hjemmeside også, hvis man nu har sådan en størelse ;)