søndag den 15. maj 2011

Den Brændende Bro (Skyggens Lærling 2) af John Flanagan

Titel: Den Brændende Bro
Forfatter: John Flanagan
Sideantal: 316
Forlag: Borgen
Udgivelsesår: 2005




Krigen mod Morgarath er lige rundt om hjørnet, men en sen aften dukker Halts gamle lærling, Gilan, op og vrøvler om en sendefærd til Celtica. Kong Duncan har brug for forstærkninger nede fra Araluens nabo, men traditionen kræver, at en sendefærd på 3 personer bliver sendt af sted. Horace og Will kan som lærlinge godt undværes i Araluen og begiver sig derfor ned mod grænsen sammen med Gilan.

På rejsen fortsætter Gilan, som også er trænet i sværdkamp, med at uddanne de to unge mænd, endda ved at opretholde en let og venskabelig stemning mellem de tre.

Da de ankommer til Celtica får de sig dog et chok.

De støder på den udhungrede pige, Evanlyn, som er i stand til at give dem vigtige oplysninger. Med disse informationer skynder Gilan sig hjem til Araluen. Det er meningen, at Horace, Will og Evanlyn skal følge efter i et roligere tempo, men på vejen opsnapper de nogle langt vigtigere oplysninger, og det går op for Will, at hvis Araluen ønsker at vinde slaget, må han og hans 2 venner slå til med det samme.



Den Brændende Bro er endnu et pragteksemplar af John Flanagans harmoniske og humoristiske skrivestil. Den er spækket med spændende oplevelser for bogens hovedpersoner, og jeg elsker simpelthen Flanagans detaljerede beskrivelser af fortidens kampe og livsstil.



Kan klart anbefales!



I samme serie findes også:

Det Vinterfrosne Land
Pagten med Skandierne
Troldmanden i Nord
Belejring af Macindaw
Løsepenge
Clonmels Konger
Halt i Livsfare
Kejseren af Nihon-Ja


Der udkommer i alt 12 bøger om Skyggens Lærling, samt endnu en serie der foregår i samme univers.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar