søndag den 20. februar 2011

Skammertegnet - Lene Kaaberbøl


Titel: Skammertegnet
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Forlag: Carlsen
Sidetal: 291
Bind: 2
Andre i serien:
-Slangens Gave
-Skammerkrigen

"Du, Davin Tonerre, står nu her af egen vilje?"
"Ja." Min stemme var næsten normal.
"Og du vil ikke vende om?"
"Nej"
"Så lad striden begynde," sagde Helena Laclan og stødte sin stav i jorden med et smæld.

Familien Tonerre er flygtet op til højlandet. Men den hævgærrige Drakan og hans dragehær får mere og mere magt og intet sted er sikkert for Skammeren og hendes børn. Davin og Dina kommer til at kæmpe hårdt, hver på sin måde: Davin med sværdet, og Dina med den farlige skammer-evne hun har arvet af sin mor.

Mening
Jeg synes at den var kedelig. Det tog mig en del tid at komme igennem dem. Jeg synes hele tiden, at der manglede noget, men jeg kunne ikke sætte en finger på hvad. Hendes skrivestil irriterede mig også. Den var lidt for barnligt skrevet og den kedede mig som sagt. Jeg synes ikke på noget tidspunkt at jeg tænkte "Jeg må læse. Jeg må læse. Jeg må læse!". Så den skuffede mig. Det var som om at punktet, hvor det var mest spændende ikke kom. Måske havde jeg lidt for høje krav til bogen, men jeg blev skuffet. Der var mange i min klasse, der syntes at den serie var fuldstændig fantastisk, og det er nok derfor jeg havde tænkt at den var fænomenal. I virkeligheden er det jo en hyggelig børnebog. Ikke andet.
Men nu hvor jeg tænker tilbage på bogen, synes jeg at den lyder som en hyggelig bog. Idéen med en skammer og alt det der lyder da god. Den er sikkert rigtig god til oplæsning. Jeg vil sige at den rette alder for den bog, nok må være 8-10 år. Synes folk skal læse den. Men ikke efter et mesterværk. Så vil den fuldstændig falde til jorden, og det tror jeg blandt andet var mit problem.

12 kommentarer:

  1. Her må jeg erklære mig meget uenig. Jeg læste hele Skammerserien, da jeg gik i 5. klasse og jeg synes at det var helt fantastisk. Det var den serie der åbnede mine øjne for fantasygenren.
    Aldersgruppe vil jeg ikke sige at der er noget specielt. Min mor har også læst dem og synes også godt om dem, så jeg vil mene at det er en serie der kan læses af mange.

    Forresten hedder 3. bog "Slanges gave" og ikke "Skammerens gave"

    SvarSlet
  2. Enig med ovenover....jeg elsker den bog, har altid gjort og mener stadig at det er den bedste i hele serien.

    Men jaja, hver sin smag ^^

    SvarSlet
  3. Har lige rettet det med slangens gave. :)

    SvarSlet
  4. Helt klart hver sin smag.
    Ens mening om en bog handler nok i høj grad om hvad man tidligere har læst og hvad man har af forventninger.

    SvarSlet
  5. Ups.... ^^'

    Jeg er ked af at måtte sige det, men sådan havde jeg det lidt. Den har ikke gjort det helt store indtryk på mig. Jeg kan rigtig godt lide idéen ... En bibliotekar foreslog at jeg genlæste den, og det må jeg hellere gøre. Jeg hader at jeg ikke kan lide den når der er så mange, der kan.

    SvarSlet
  6. Det er nu fint nok. Der er bare nogle bøger som man bare ikke bryder sig om. Sådan har jeg det f.eks. med Eragon. Den serie siger mig slet ikke noget, på trods af at så mange andre synes at den er helt vildt god.

    SvarSlet
  7. Du er i hvert fald ikke alene omkring Eragon...

    Fedt at bibliotekarerne gør sådan noget - det har jeg aldrig oplevet på mit bibliotek.

    SvarSlet
  8. Jeg læste "Skammerens datter" og elskede den! Og så startede jeg med "Skammertegnet", men kunne slet ikke blive færdig med den. Havde det nok på samme måde som dig; jeg var blevet for gammel til den. Så jeg er aldrig blevet færdig med serien.

    SvarSlet
  9. Det er en skam Agnes. For de to sidste bøger er super gode.

    SvarSlet
  10. Dejligt ordspil, Kathrine: "Det er en skam".:)

    Hvorom alting er - måske lidt ukonstruktiv anmeldelse, hvis jeg skal væe så skødesløs at sige det, og det er ikke kun på baggrund af Seimei-Sen's (Theresas) holdning til den.

    Jeg har selv læst Skammer-serien to gange, og jeg synes, at den som helhed er virkelig god, selvom jeg er så gammel, som jeg er nu. Skammer-tegnet var en lidt tam del af serien, som ganske vist var mindre begivenhedsrig (syntes jeg), men i samspil med de andre bøger udgør den en virkelig god part, og det er virkelig ærgerligt ikke at læse den, fordi 2'eren får én til at stå af.

    3'eren er helt klart blandt min favorit sammen med 4'eren ... og 1'eren ... nej, jeg ved ikke, hvad jeg skal vælge, haha.

    SvarSlet
  11. Jeg har læst hele serien, men aldrig genlæst mere end 1'eren. Jeg ved ikke... jeg har bare aldrig helt kunnet genlæse 2'eren. Jeg husker at jeg var sur over at Rosa (eller Rose?) ikke var mere med end hun var... Og jeg brød mig af en eller anden grund aldrig om 4'eren... Jeg synes nok at den første er den bedste. Måske var jeg bare ikke klar på at have Davin som fortæller også... tjaah.

    SvarSlet
  12. Hmm, jeg har læst hele skammerserien, og har elsket den meget. Jeg elsker den stadig, og den var nok den serie der fik mig helt ind i Fantasy-genren. Jeg blev helt forelsket i de fire bøger, og det er jeg nok stadig. Jeg var 10 da jeg læste dem, og er 12 nu. Jeg har genlæst 1'eren og 2'eren. Men ja, 2'eren synes jeg er den der er sværest at komme igennem. Jeg synes helst jeg skal kunne se mig selv i hovedpersonen, på mindst ét område, og jeg læste nærmest kun Davins kapitler for ikke at stå helt af når Dina kom igen.
    Men når du først er kommet igennem Skammertegnet og går videre til Slangens Gave, så tror jeg du vil synes at bøgerne er for næsten alle aldre.

    SvarSlet