Titel: Skammerens datter
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Forlag: Forum
Antal sider i bogen: 218
Udgivet: 20-09-2001
Andre bøger i serien:
-Slangens gave
-Skammerkrigen
"Det er velsagtens Monsteret, der har såret hende." Dama Lizea lod ærmet falde igen. "Stakkels barn. Du var heldig, at du slap væk, før han gjorde værre ting. Og nu er du i sikkerhed."
Jeg åbnede munden og lukkede den igen. Hvad skulle jeg sige? Jeg ville gerne tage Nico i forsvar, men det var måske ikke klogt. Det var i hvert fald bedst ikke at afsløre, at jeg vidste, hvor han var.
Nicodemus sidder fængslet for mord, men hverken Dina eller hendes mor kan se skylden i hans øjne. Drakan tror dem ikke. Han nægter at tro dem. Og hvordan kan man overbevise en mand som ham - en mand der ikke tror på andet, end det han selv kan se...?
En aften hvor Dina er alene hjemme, får hun besøg af den hidtil fremmede Drakan, manden hvem skammerblikket ikke tugter. Og mor har jo sagt, at den der kan modstå blikket er en helt særlig person, og en af de bedste venner man som skammer kan få.
Dagen i forvejen er Dinas mor, Melussina, taget afsted til selv samme Dunark som Drakan kommer fra. Men nu siger Drakan, at hun har brug for hjælp, og så må Dina, som til sin store fortrydelse har arvet sin mors skammerøjne, drage til hovedstaden for at hjælpe til.
Det hele er... Fup. Et komplot. Da Dina når slottet, bliver hun fulgt direkte op til sin mor, der ikke forstår hvad datteren laver her. Hun har aldrig sendt Drakan ud efter hjælp - og da slet ikke hendes elskede barn. Det går op for dem, at Drakan har skjulte hensigter. Lyssky ting, som peger på at alt ikke er helt som det skal være. Han er fast overbevist om, at det var Nicodemus der gjorde det. At det var Nicodemus, der myrdede hans nærmeste familie. Men hvordan kan det så lade sig gøre, at Nicodem ikke har et eneste minde fra mordet? Ikke et eneste... Og det er da ellers noget der sætter spor på ens sjæl.
Helt klart noget der er værd at læse. Dinas fortællemåde er personlig på en helt fantastisk måde. Man føler virkelig, at man kommer under huden på Dina, og man deler hendes tanker og følelser når man læser bogen. Det er første bind af en serie på fire, titler kan findes nederst i min anmeldelse, og som så ofte før når man har med Kaaberbøl at gøre, er det et utrolig velgennemtænkt univers. Selv et kort over verdenen er der. Det kan du forresten finde på for og bag i bogen (Det forrest er det mest omfattende, i det der ud over det store oversigtskort, også er to mindre over Dunark borg og by.).
Du bliver fanget lige fra start til slut, og de få steder hvor jeg falder fra er ikke noget at snakke om. Historien samler mig nemlig hurtigt op igen, og snart glemmer man at det overhovedet er sket.
Kaaberbøl skriver varieret og dejlig beskrivende, og der er ingen steder jeg lige kan komme i tanke om, hvor jeg irriterer mig over en sætning der ikke lige passer, fordi den er formuleret på skrækkeligste vis. Sådan er det ikke. Slet ikke.
Hvad er en skammer?
En skammer er en person, der med sine øjne kan se ind i din skyld, og få dig til at angre. Når du kigger en af disse helt særlige mennesker ind i øjnene, kan du ikke undgå at føle dig skyldig. At genopleve hændelserne på din indre skærm. Og skammeren kan, praktisk nok, se med. På den måde kan man tjekke om forbryderen i en sag rent faktisk er skyldig, og til og med få ham til at tilstå sin gerning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar