Carrie - Stephen King

Titel: Carrie

Originaltitel: Carrie

Forfatter: Stephen King

Forlag: Artia

Oversætter: Ukendt

Originalsprog: Engelsk

Udgivet: 1990

Sidetal: 207

Det hele starter den dag Carrie får sin første menstruation. Nej, måske er det i virkeligheden endnu tidligere. Måske startede det allerede dengang hun var helt lille, og fik sutteflasken til at svæve.

Carrie er sær. Det er ikke noget nyt. Hun har altid været pigen, som aldrig var med til noget. Pigen der ikke vidste, hvad en menstruation overhovedet var. Pigen man bare kunne mobbe efter godt befindende. Hun voksede op med en dybt religiøs mor, som så synden i stort set alt, og som enten slog eller lukkede datteren ind i et skab i flere timer, når hun gjorde noget forkert. Det kunne for eksempel være at tillade sig at få menstruation, at svare sin mor igen eller noget i den retning.

Carrie har telekinesiske evner. Evner hun opdager ikke længe efter episoden i pigernes omklædningsrum. Evner hun ikke tøver med at tage i brug, da det hele går over gevind. Det hele kulminerer på samme tid - mobningen når et højdepunkt og morens fanatisme bliver for meget for Carrie. Og da er det, at hun slipper frygtelige kræfter løs...

Jeg nød meget at læse dette værk. De 200 sider vendte sig hurtigt, og den blev ikke på noget tidspunkt kedelig. Stephen King skriver på en levende måde, og man kan sagtens sætte sig ind i Carries tankegang. Den er godt komponeret med artikeluddrag og hele telekinesedelen virker ikke så urealistisk, som den kunne gøre.

Jeg kan helt klart anbefale alle at læse den. Man skal dog kunne tåle lidt erotiske scener, selvom det overhovedet ikke er udpenslet på nogen måde.

-Har nogen af her prøvet at tænke over, at Carrie White også har følelser? Er der overhovedet nogen af jer, der nogensinde tænker? Sue? Fern? Helen? Jessica? Nogen af jer? I synes, hun er grim. Godt, I er alle sammen grimme. Det opdagede jeg fredag morgen.

Chris Hargensen mumlede noget om, at hendes far var advokat.

-Hold kæft! Skreg Desjardin hende ind i ansigtet. Chris veg så pludseligt tilbage, at hendes hoved ramte skabet bag hende. Hun begyndte at hyle og gned sit hoved.

-En eneste bemærkning til fra dig, sagde Desjardin dæmpet, -så smider jeg dig tværs gennem lokalet. Har du lyst til at prøve at finde ud af, om jeg mener det?

Chris som tilsyneladende havde besluttet, at hun havde med en sindssyg at gøre, sagde ingenting.

Desjardin satte hænderne i siden. -Kontoret har besluttet at I piger skal straffes. Det bliver ikke min straf, desværre. Min idé var tre dages bortvisning og ingen deltagelse i afslutningsballet.