Titel: Stolthed og fordom
Forfatter: Jane Austen
Originalt sprog: Engelsk
Original titel: Pride and Prejudice
Sider: 402
Forlag: Lindhart og Ringhof
Perspektiv: 3. person alvidende.
Emner: Kærlighed, drama, starten af 1800-tallet
Mr. Bennet er uden arvtager, så hans gods vil gå i arv til en fjern slægtning, der ikke kan forventes at tage sig af hverken Mrs. Bennet eller hendes døtre, når Mr. Bennet dør. Derfor har Mrs. Bennet intet andet i hovedet end at få sine fem døtre godt gift, så da to rige ungkarle kommer til egnen, er hun ekstatisk. Kærlighed blomstrer da også snart mellem den ældste datter, Jane, og den ene af ungkarlene.
De to ungkarle er vidt forskellige og bliver opfattet vidt forskelligt af Mrs. Bennets næstældste datter, Elizabeth, der har erklæret, at hun kun vil gifte sig af kærlighed. Hun synes om Mr. Bingley for hans venlige sind og hans betagelse af Jane. Hun afskyer Mr. Darcy for hans arrogante og nedværdigende væremåde. Samtidig falder hendes øjne på den charmerende officer, Mr. Wickham, og hun møder den slægtning, der skal arve faderens gods.
Men alt er ikke, som det ser ud. Mr. Darcy er stærkt mod sin vilje blevet betaget af Elizabeth for hendes livlige sind, og skæbnen vil, at Elizabeth opdager meget om den mand, hun ellers afskyr så meget.
___
Stolthed og fordom er en velkendt klassiker, der har overlevet generationer, og det undrer mig ikke. Romanen er meget velskrevet i Austens helt egen tørre, sarkastisk stil. Hun skaber latterlige karakterer, som alligevel formår at virke ægte. Man kan næsten føle Elizabeths ærgerlighed og ydmygelse sive ned ad siderne, når hende mor og yngre søstre opfører sig skandaløst.
Austen parodierer begrebet ”kærlighed ved første blik” og andre af de elementer, der er at finde i hendes egen genre, og det undrer ikke mig, at romanens oprindelige titel var First Impressions.
Stolthed og fordom, føler jeg, har fortjent den anerkendelse, den har, og jeg synes, at den er stærkt anbefalingsværdig.
Det er virkelig en god bog.
SvarSletJeg er igang med den og elsker den :)
SvarSlet