Forfatter: Trudi Canavan
Originalt sprog: Engelsk
Dansk titel: 1. Del: Sonea / 2. Del: Ferguns hævn
Forlag: Carlsen
Antal sider: 465
Synsvinkel: 3. person, flere hovedpersoner.
Emne: Magi, Klasseforskelle
Sonea og hendes familie er lige blevet smidt tilbage i slummen efter at have levet et bedre sted et stykke tid, da The Purge, en årlig begivenhed, hvor magikerne jager beboerne i slummen ud af selve byen, begynder. Vred og opildnet af sine kammerater kaster hun en sten mod magikernes skjold, lige som de andre. Men i modsætning til alle andres sten, der bare rammer skjoldet, så ryger hendes lige igennem og rammer én af magikerne. Det kan kun betyde én ting: Sonea har magi, og så meget af det, at det selv er kommet op til overfladen.
En vild jagt efter denne magiske pige sættes igang, og Sonea er overbevist om, at de vil dræbe hende. For de ville da aldrig drømme om at tage en slumpige ind i The Magicians Guild, ville de?
Denne serie er jeg blevet meget begejstret for, da den synes at have et meget gråt syn på sine karakterer. Det er en god fantasy-serie uden de klassiske sorte og hvide moraler. Sonea er en spændende karakter, der både virker intelligent, selvstændig og overbevisende. Jeg blev draget ind i en konflikt, jeg desperat ønskede løst, så jeg blev ved og ved med at læse, lige indtil den var slut. Jeg læste bogen på engelsk, derfor den engelske titel i overskriften og de engelske ord i anmeldelsen.
I serien:
The Novice
The High Magician
Ingen kommentarer:
Send en kommentar