Titel: Fortællingen om KropsrøverenPå dansk ved: Marianne Børch
Antal sider: 548
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår: 1992 (på dansk 2000)
Dette er fjerde bog i Vampyrkrøniken. Endnu en gang følger man Lestat de Lioncourt som hovedperson og jeg-fortæller. Selve bogen starter som sædvanlig med en kort prolog på 8 sider, hvor Lestat fortæller 'lidt' om sig selv. Derefter begynder selve fortællingen. Lestat er på jagt, da han første gang træffer Kropsrøveren, som er usædvanligt snu af en dødelig at være. Kropsrøveren, som forresten hedder Raglan James, bliver ved med at opsøge Lestat, og det står snart klart for den eventyrlystne vampyr, at han kan få sit store ønske opfyldt; at opleve at være menneske og i live endnu en gang. På trods af advarsler fra Louis og Lestats dødelige ven, David Talbot, Talamascaens overhoved, laver Lestat en aftale med Mr. James om en kortere kropsbytning, så Lestat igen kan prøve at være menneske for nogle få dage. Men Raglan har ikke tænkt sig at komme tilbage med Lestats krop. Opsat på at finde Kropsrøveren igen, begiver Lestat sig ud i verden som et menneske. Men i løbet af de 200 år, Lestat har været vampyr, har han helt glemt, hvordan det er at være menneske. Han bliver dødeligt syg af lungebetændelse, og da han endelig kommer til hægterne igen og får fat på David, kan Raglan James være over alle bjerge – med Lestats krop og udødelighed.
Jeg synes, at bogen er meget spændende – især hen mod slutningen, hvor Lestat og David er lige på sporet af Kropsrøveren. Starten er også ret spændende, selv om Lestat bruger meget tid på at forklare ting om sig selv, som man godt i forvejen vidste, hvis man har læst de forrige bøger i serien; Dette virkede dog ikke så irriterende som i f.eks. Harry Potter, da jeg synes, at Lestat har en fantastisk personlighed, som jeg elsker at læse om, især fordi han ikke er den perfekte, lille engel, som ikke kunne finde på at gøre noget forkert – han elsker spænding og regelbrydning! Han er også ret selvglad, hvilket er meget tydeligt, når han fortæller om sig selv, og det efterlader mig hver gang med et lille, overbærende smil på læberne. Den midterste del af bogen kan godt virke lidt tung og kedelig, og det var et stykke, jeg gerne ville skynde mig igennem. Selve sproget er som altid (i de danske versioner) en smule tungt og gammeldags, men jeg synes, at det tilføjer noget godt til oplevelsen ved at læse The Vampire Chronicles, da Lestat jo ikke er fra vores tidsalder.
Afsnittene i bogen er af tilpas længde, og der er benyttet startkomma. Bogen er delt op i to dele, Fortællingen om Kropsrøveren og Når Naturen er Bag Mig. Jeg synes, at markeringen af et nyt afsnit var meget smukkere og langt mere fantasifuldt i Mørkets Fyrste, da siden denne gang blot er omkranset af en firkant. Sidetallene er markeret meget enkelt men stadig flot, efter min mening.
Bøger i serien:
En Vampyrs Bekendelser
Mørkets Fyrste
De Fordømtes Dronning
Fortællingen om Kropsrøveren
Djævelens Discipel
Vampyren Armand
Merrick
Blod og Guld
Blackwood Farm
Blood Canticle
Andre bøger af Anne Rice:
Heksetimen
Lasher
Taltos
Alle Helgeners Fest
Mumien
Knoglernes Tjener
… Og mange flere.
Anne Rice har også udgivet to bøger under pseudonymet Anne Rampling.
Denne anmeldelse er kopieret fra Boggnasker.dk, hvor den har ligget og samlet støv siden d. 18-09-10. (Den er dog stadig skrevet af Sid)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar