Evermore - Alyson Noël

Titel: Evermore

Original Titel: Evermore

Forlag: alvilda

Udgivet: 2010

Oversat af: John Lysmand

Originalsprog: Engelsk

Sidetal: 347

Bind: 1

Serie: De udødelige (The Immortals)

Andre Bøger I Serien:

#1 - Evermore

#2 - Blå måne (Blue moon)

#3 - Skyggeland (Shadowland)

#4 - Sort Ild (Dark flame)

#5 - Night Star (Endnu ikke oversat)

#6 - Everlasting (Endnu ikke oversat)

Fori aften er jeg ikke Ever. Jeg er Marie. Og hvis han ellers er en ordentlig grev Fersen, så er det på høje tid, at han klapper i og kysser mig.

"Jeg vil helst ikke tale om det," siger jeg og stirer forbløffet på de flydende kugler i poolen, som nu er blevet dybrøde og danner en tulipan.

"Hvad vil du så tale om?" hvishan, mens han igen ser på mig med de er øjne. Som to bundløse afgrunde,der suger mig ned i dybet.

"Jeg vil slet ikke tale," hvisker jeg og holder vejret, da hans læber møder mine.

Ever er 16 og var helt normal, med en kæreste, en slyngveninde og spandevis af sladder og intriger, lige indtil den dag hvor hendes familie køre galt og hendes mor, far og lillesøster dør i bilulykken.

Da Ever vågner op på hospitalet kan hun se folks aura, og læse deres tanker, ja, hun kan faktisk slet ikke slippe for det, og efter hun er flyttet ind hos sin tante dækker hun sig til og gemmer sig bag høj musik, for at slippe bare en smule for støjen af folks livshistorie.

Et nytbekendskab viser sig at vende rundt på dette. Den nye dreng Damen dukker op i hendes engelsktime, og hver eneste gang han rører hende eller siger noget er alt stille.

Uværligt forandre livet sig, og oven i Evers nye romantiske problemer falder hendes veninde Haven i store problemer med hendes nye venner. Pluselig handler det om liv og død, og Damen virker til at være indvolveret i det hele. Han lader i det hele taget til at være indvolveret overalt hvor der sker noget. Altid.

Yes, her har vi en helt ny bog spækket med romantik, og dette emne overstiger egentlig alt andet. Normalt er jeg ikke tilhænger af den slags, men jeg må siger at den slags bøger er dejligt nemme at komme i gennem. Man kan godt blive lidt træt i hovedet af bøger man er nød til at tænke over. Du behøver ikke tænke over denne her. Jeg-personen Ever fortæller dig alt hvad du har brug for at vide, selvom jeg i noget tid syntes hun var lidt for langsomt opfattende. Jeg troede jeg havde gættet hvordan det hang sammen. Jeg fik mig en overraskelse, lad os bare sige det sådan. Det er også der jeg vil sige bogen for alvor bliver læseværdig.

Et andet skulderklap til bogen er dens meget virkelige karakterer. Lige præcis Ever er måske lidt kedelig, men sådan er det tit med hovedpersoner. Stortset alle andre er veludviklede, og de har meget realistiske forhold til hinanden. De snakker sammen, som du og jeg ville have snakket til vores venner, uden at det kommer til at virke kunstigt. Det er virkelig usædvaneligt godt gået.

Bogen er på intet tidspunkt langtrukken, og sproget er let tilgængeligt. I det hele taget en fuldændt ungdomsbog, som jeg kunne forestille mig mange ikke-læsende unge kunne kaste sig over uden alt for store kvaler. Dog ikke sagt at øvede læsere ikke også kan læse den, jeg tror bare ikke de vil få så meget ud af den. Det er ikke en unik læseoplevende, eller noget i den retning.

Mangler du desperart noget at læse - Så tag den bare.

Har du en masse allerede der ikke er læst - Lad den bare vente.