The Devil Ororon - Hakase Mizuki

Den dag vil komme, hvor en skabning på tværs af det timelige og det evige vil få vakt de mægtige kræfter, der er forseglet i dybet af dens sjæl, og da vil himmel og helvede gå sin undergang i møde...

Antal bind: 4

Status: Færdigudgivet

Forlag: Mangismo

Blod, vold og afrevne legemsdele er, hvad der præger denne fortælling mest. Bag det gemmer der sig dog en god portion kærlighed, familiedrama og magtkamp. Ja, og en fantastisk, speciel tegnestil. Det er nemlig en af de her tegneserier - en manga.

Menneskerne er ligeglade. De ænser ikke den sårede Ororon, indtil en hjælpsom sjæl endelig kommer forbi. Hun tager ham med hjem, plejer hans sår og tager sig ikke af, at han muligvis har en skrue løs. Lige meget hvad veninden, Rika, end siger. Derfor bliver hun også lykkelig, da han vil opfylde et hvilket som helst af hendes ønsker.

"Som et udtryk for min taknemmelighed vil jeg, djævlen Ororon, skænke dig et ønske, men kun et."

"Kan jeg ønske mig lige, hvad det skal være?"

"Ja. Magt, rigdom eller berømmelse... Jeg vil sågar slå nogen ihjel, hvis du beder om det."

"Bliv hos mig."

Det bliver starten på en lang række eventyr for parret. Og fredselskende Chiaki forelsker sig vist også lidt i morderen Ororon... Men kan hun holde ud at leve i blandt lig?

Jeg blev positivt overrasket af slutningen. Egentlig havde jeg forventet, at den ville være kedelig. Forudsigelig. At den ville ødelægge hele den manga. Men tværtimod. I mine øjne tilførte den serien et eller andet som gjorde, at jeg så den i et helt andet lys. Hvor jeg før havde set den som en ret ligegyldig, blodig fortælling, syntes jeg pludselig meget bedre om den. Ikke at jeg før opfattede den som dårlig - nej, jeg regnede bare med, at den ville forsvinde ned i mængden af læste bøger, som ikke betød noget særligt for mig. Men sådan skulle det ikke gå.

Efter et par gennemlæsninger begyndte jeg ydermere at synes om tegnestilen - den specielle tegnestil med lange ben, skæve ansigter og kæmpe fødder.