Titel: Pawn of Prophecy (#1)
Forfatter: David Eddings
Serie: The Belgariad
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 1983
Sideantal: 348
'Now's the time to be alive - to see it all happen, to be a part of it. That makes the blood race, and each breath is an adventure.'
Handlingen:
Garion er en ung mand, som bor på Faldors gård i Sendaria. Han har aldrig kendt sine forældre, men er blevet opdraget af sin tante Pol. På Faldors gård lever Garion en meget idyllisk liv, indtil historiefortælleren, Mister Wolf, en dag slår et smut forbi gården, denne gang ikke for at plyndre tante Pols forrådskammer eller for at fortælle historier om de forgangne tider, men for at fortælle tante Pol en helt sandfærdig historie.
Noget er blevet stjålet, og det er tydeligvis noget meget vigtigt. For snart har tante Pol, Mister Wolf og gårdens smed, Durnik, forladt gården for stedse og begivet sig på den lange og farefulde færd, der forhåbentlig vil bringe den mistede ting tilbage – og hen ad vejen afsløre nogle sandheder for Garion. Hvad er det, der er blevet stjålet? Hvad betyder det underlige mærke, Garion har på sin hånd? Hvem er den mørke skygge, Garion har kunnet se ud af øjenkrogen hele sit liv? Og hvem er hans rejsekammerater og Garion selv i virkeligheden?
Nogle af disse spørgsmål må man vente med at få svaret på til senere i serien, men etteren i The Belgariad, byder helt bestemt på en masse underholdning og god fantasy-spænding.
‘It's only a story, isn't it?’
‘Who's to say what's only a story and what's truth disguised as a story?’
Kort om bogen:
Hvis du elsker Christopher Paolinis Arven-serie, er The Belgariad et must! Ligesom Arven handler den om en ung bondedreng, der tilsyneladende er helt normal. Indtil der kommer en gammel historiefortæller forbi og tager ham med på en rejse, der afslører, hvem drengen i virkeligheden er. Der er profetier, krige og kærlighed indblandet. Og ydermere har Christoper Paolini udtalt, at han i 10-årsalderen slugte disse bøger råt.
Udover den spændende handling, som denne bog byder på, mangler den så sandelig heller ingenting i humorafdelingen! I hvert fald ikke hvis man er til den mere sarkastiske, tørre form.
'You look like a rug,' Silk observed.
'I can’t help that,' Barak said. 'Winters are cold in Cherek, and the hair helps me to stay warm.'
'It’s just as cold in Drasnia,' Silk said. 'Are you absolutely sure your grandmother didn’t dally with a bear during one of those long winters?'
Min mening:
Denne bog er så spændende, sjov og helt igennem fantastisk og velskrevet. Det persongalleri, som David Eddings skaber her, er så velgennemført og interessant. Også hele det univers, som serien foregår i, er utroligt stort og gennemtænkt ud til enhver krog.
I Pawn of Prophecy får man lov at udforske Sendaria og Chekek, to vidt forskellige lande med to vidt forskellige folkefærd. Man møder konger og dronninger, magikere og skurke – alt dette fra øjnene af den unge Garion, som prøver at finde sin egen plads i det hele.
Ærligt talt kan jeg ikke forstå, hvorfor denne fantastiske serie ikke er mere kendt, end den er. Hvis man er fan af klassisk, moderne fantasy, så bør man helt klart læse The Belgariad, enten på dansk eller engelsk. For dette er en af de få serier, jeg kan tolerere oversættelsen på. Faktisk synes jeg stadig, at adjektivet ”slet” slet ikke kan slås af nogen af de adjektiver, der bliver brugt til at beskrive Silk(e) i den originale, engelske version af bøgerne.
He lay on the damp earth, gasping and sobbing, trying to clear his head. And then there were hands on him, horrid, unseen hands. A thousand terrors flashed through his mind at once, and he struggled desperately, trying to draw his dagger.
I samme serie:
Queen of Sorcery
Magician’s Gambit
Castle of Wizardry
Enchanters’ End Game
Den er hermed tilføjet min never-ending-list over bøger, jeg bør læse. Tak for anbefalingen :-)
SvarSlet