onsdag den 9. november 2011

Blå Måne - Alyson Noël

Titel: Blå måne
Forfatter: Alyson Noël
Sider: 347
Originaltitel: Blue Moon
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2010 (dansk)

Bagside:

Netop som Ever er begyndt at acceptere sine fantastiske evner som udødelig, rammes hendes elskede, Damen, af en mystisk sygdom, der truer både hans hukommelse og hans liv. I et desperat forsøg på at frelse ham rejser Ever til det magiske og gådefulde Sommerland.Her hører hun om Damens grufulde fortid – og får mulighed for at ændre historiens gang. 

Men den blå månes opstigning nærmer sig, og Ever står pludselig over for sit livs valg: Skal hun rejse tilbage for at frelse sin familie fra den ulykke, der tog livet af dem? Eller skal hun blive i nutiden og redde Damen, der bliver svagere dag for dag?

Lidt om bogen:

Bogen er en toer i serien ”De udødelige”. Den første hedder Evermore, og efter min mening skal den læses først, men det er jo smag og behag. Damen og Ever er endelig sammen, og det ser ud som om, at de kan leve sammen for evigt. Men noget er i vejen: Damen bliver syg, og Ever må stole på en masse mennesker, hun knapt nok kender, for dem der var hendes venner er pludseligt begyndt at opføre sig underligt, men hvorfor?

Min mening:

Jeg havde forventet ret meget af den bog, men jeg synes ikke, at mine forventninger blev opfyldt. Jeg manglede lidt mere spænding og nogle flere detaljer, men nu er jeg jo skør med masser af detaljer. Bogen var spækket med umulig kærlighed som i nr. 1, men i bøger som denne bliver den altid lidt mere umulig i nr. 2. Det gjorde mig virkelig frustreret, at Damen og Ever ikke bare kan have lov til at være lykkelige, men det var på den gode måde, der gav mig lyst til at læse videre. Jeg elsker det univers Alison Noël har opbygget. Det er nytænkende, som altid er rart. Jeg elsker hendes idé om Sommerland, som jeg bare er helt forelsket i. Bogen var alt i alt meget god, og jeg kan, uden at afsløre for meget, sige, at slutningen helt klart gav mig lyst til at læse videre.

Jeg vil anbefale bogen til piger i alderen 12+.
Alyson Noël har ikke bare skrevet serien ”De udødelige”, men også en slags +serie der handler om Ever’s søster, Riley. Serien hedder ”Riley Bloom”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar