Vejen til Helvede - Douglas Preston & Lincoln Child

Titel: Vejen til Helvede (Reliquary)

Forfatter: Douglas Preston & Lincoln Child

Oversætter: Søren H. Madsen

Forlag: Lademann Bestsellers

Sideantal: 379

Vejen til Helvede er, fandt jeg efterfølgende ud af, anden bog i en serie om FBI-agenten Pendergast. Det er da også temmelig tydeligt i bogen, at flere af dens hovedpersoner har været samlet om en opgave før, men som i f.eks. Harry Potter får man alle detaljerne fortalt på en måde, så man sagtens kan læse bogen for sig selv.

Bogen er en blanding af krimi, thriller og smule videnskabelig fantasy.

To hovedløse lig dukker op i Humboldt-kanalen, deriblandt den forsvundne rigmandsdatter, Pamela Wisher. Kort efter opdager retsmedicinerne, at der er gnavemærker på knoglerne, som om et dyr – eller et menneske – har spist skeletternes ejermænd.

Pendergast, den kloge FBI-agent, kriminalkommissæren D'Agosta, overbetjent Hayward, retsmediciner Margo Green og journalisten William (Bill) Smithback beslutter sig for at sætte en stopper for disse mord, som stiger i antal, efterhånden som efterforskningen skrider frem.

”Fordi det her er mit rige. Jeg er herre over alt det, du ser.”

”Jamen... jeg kan ikke se noget.”

En tør kluklatter steg op fra hullet i betonvæggen. ”Du tager fejl! Du ser mørke. Og mørket er mit domæne. Oven over dit hoved rumler togene forbi, og overfladebeboerne farer af sted for at udføre deres meningsløse gøremål. Men territoriet under Central Park – Route 666, Ho Chi Minh-stien, Blokhuset – er mit.”

De får snart nys om, at morderne bor nede under jorden, i et utal af tunnelgange og etager under Manhattan – hvilket gør deres efterforskning ekstrem kompliceret. De hjemløse underjordiske beboere, også kaldet muldvarpe, har flere forspring: de kan se bedre i mørket end vores hovedpersoner, og de kender alle tunneller og gange.

Men da Smithback, som er på udkig efter en fantastisk historie, så han kan få sit store gennembrud som kriminalreporter, laver et interview med Mephisto, lederen af et muldvarpesamfund, finder han ud af, at det måske alligevel ikke er de almindelige muldvarpe, der står bag. Måske er det i virkeligheden et samfund, der bord længere nede under jorden. Måske er det nogle væsner, som bliver kaldt for rynkehovederne.

Antallet af lig stiger, og hovedpersonerne kæmper snart mod både tid, sted, deres overordnede og civile.

På trods af at jeg normalt ikke læser bøger som denne, og ikke ville have læst den hvis ikke min moster var kommet i tanker om den, da vi så et bestemt afsnit af Supernatural, fangede den mig. Jeg synes, at det var spændende, at noget af handlingen foregik under jorden, og at man fik meget at vide om undergrundens beboere. Jeg nød også at følge med i efterforskningen. Desuden er bogen delt op i spændende, korte kapitler, som gør, at man har svært ved at lægge den fra sig. Jeg tænkte tit ”bare ét kapitel mere – og så ét til!”, mens jeg læste.

”Liget blev fundet i et lille indelukke herinde. Vi må hellere holde os tæt til hinanden. Pas på, at I ikke får et røræg.”

”Røræg?” sagde D'Agosta.

”Ja... pas på, at der ikke er nogen, der griber fat i jer og giver jer et slag i hovedet med et rør.”

Der er også adskillige sjove indslag i selve romanes sprog og handlingen. Alt i alt var det en meget underholdende oplevelse at læse Vejen til Helvede.

Andre bøger om Pendergast:

Forbandelsen

Dødens Kabinet

I Pagt med Djævlen

Dødedans

Dødebogen

Der findes en del andre bøger om ham, men dette var de eneste danske titler, jeg kunne støve op via internettet. På forfatternes hjemmeside (klik på linket) findes en liste over alle deres bøger.